Forside Udland Medie afslører: Rystende nyt i Marius Høiby-skandalen

Medie afslører: Rystende nyt i Marius Høiby-skandalen

Medie afslører: Rystende nyt i Marius Høiby-skandalen
Royalportraits Europe/Ritzau Scanpix

Sagen om den skandaløse papprins eskalerer, efter nye detaljer er kommet frem.

Lige nu læser andre

Norske myndigheder har strammet grebet om kronprinsesse Mette-Marits søn forud for den kommende hovedforhandling i Oslo.

Efterforskningen mod Marius Borg Høiby er netop blevet udvidet med mistanke om nye ulovligheder, hvoraf det ene punkt betegnes som særdeles graverende.

Udviklingen sker efter en omfattende ransagning af hans bopæl kort før jul, hvor politiet sikrede sig bevismateriale, der nu danner grundlag for de seneste anklagepunkter i den efterhånden massive sag.

Aftenposten rapporterer, at fundene i Høibys lejlighed har givet politiet anledning til at kigge nærmere på hændelser, der rækker ud over de oprindelige sigtelser.

Sagen rullede for alvor i august 2024, hvor mistanke om overfald og hærværk mod en ekskæreste først kom frem i lyset.

Læs også

Siden da er snebolden trillet hurtigt, og listen over mulige ofre er vokset betydeligt i takt med, at flere tidligere kærester er trådt frem med historier om overgreb.

Truer med 16 års fængsel

Anklagemyndigheden sidder nu med et omfattende kompleks, der tæller hele 32 forskellige punkter. Sigtelserne spænder vidt og inkluderer alt fra vold til voldtægt og seksuelle krænkelser.

Aftonbladet vurderer, at den samlede strafferamme for de mange forhold kan ende på op mod 16 års fængsel, hvis bevisbyrden holder hele vejen i retten. Skulle de nye beviser fra juleransagningen føre til yderligere tiltaler, kan det juridiske efterspil blive endnu mere omfattende for den norske bonusprins.

Selve retsmøderne er sat til at begynde den 3. februar.

Ads by MGDK