Inden det afgørende møde: Analytiker kalder Lars Løkke “kold i røven”

Når stormagter mødes, og blikkene er rettet mod magtens centrum i Washington, kan selv rutinerede politikere komme under pres.

Alligevel er der ifølge iagttagere ingen tegn på, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lader sig ryste forud for mødet med USA’s vicepræsident J.D. Vance.

Tværtimod peger analysen på en erfaren politiker, der har prøvet mere end de fleste og er vant til at stå fast, også når modvinden tager til.

Kristian Mouritzen, international analytiker hos Berlingske, beskriver Løkke som en mand, der er kold i røven, og har navigeret i pressede situationer både i NATO, EU og Det Hvide Hus.

Ifølge ham kræver det mere end skarpe bemærkninger og diplomatisk spænding at slå den danske udenrigsminister ud af kurs.

”Jeg har set Løkke i mange pressede situationer i NATO, EU og også i Det Hvide Hus, da han var statsminister. Der skal meget til at blæse manden omkuld,” skriver han i et opslag på Facebook ifølge TV 2.

Taler med én stemme

Flere observatører har peget på, at vicepræsidentens deltagelse i mødet ikke nødvendigvis er en fordel for hverken Danmark eller Grønland.

Kritikken fra amerikansk side og ønsket om større indflydelse i Arktis har skabt uro, men netop i den slags situationer vurderes Løkke at have sine styrker.

Mouritzen fremhæver dog, at det afgørende bliver, om udenrigsministeren kan holde hovedet koldt, hvis tonen spidser til.

”Problemet er, om han kan styre sit temperament, hvis han bliver udsat for dumheder fra vicepræsidenten. Men det tror jeg godt, at han kan.”

Forud for mødet har både danske og grønlandske ledere forsøgt at udstråle sammenhold. Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen slog fast, at Danmark og Grønland taler med én stemme, og markerede samtidig afstand til amerikanske udmeldinger.

Alligevel hænger usikkerheden i luften. Hvis Vance fastholder sin kritik og ambitioner om Grønland, kan mødet ende med at skærpe konflikten frem for at dæmpe den.

I så fald venter endnu en diplomatisk prøve for en udenrigsminister, der sjældent blinker først.