Laurids Gjelstrup
Sådan vil fremtidens drikkevand sikres.
Rent drikkevand er en selvfølge for de fleste, når hanen åbnes i køkkenet, men under overfladen gemmer der sig en udfordring, som allerede nu kalder på handling.
Flere analyser peger på, at adgangen til rent grundvand er under pres, og netop derfor spiller skovrejsning en langt større rolle end blot at levere grønne udsigter og CO₂-binding.
Det skriver Klimaskovfonden i en pressemeddelelse
Mange af de skove, som Klimaskovfonden støtter, bliver nemlig anlagt i områder, hvor grundvandet dannes, før det ender i vandværkernes boringer.
Når landbrugsjord omlægges til skov, følger et markant skift i brugen af arealet. Sprøjtemidler og gødning bliver lagt på hylden, og dermed fjernes en væsentlig kilde til forurening.
”Når man planter skov, undgår man, at pesticidrester og andet, der forurener vores drikkevand, siver med ned til de grundvandsmagasiner, som indeholder det vand, vi skal drikke i fremtiden,” forklarer Mette Thomsen, som arbejder med Klimaskovfondens skovprojekter.
Robust fundament for fremtiden
Behovet for beskyttelse er presserende. Hofor har tidligere vurderet, at hovedstadsområdet kan mangle op mod 12 millioner kubikmeter drikkevand allerede omkring 2040.
Samtidig viser tal fra Miljøministeriet, at der fortsat findes rester af sprøjtemidler i mere end halvdelen af de undersøgte vandboringer, mens kun en lille del af de planlagte beskyttelsesområder er realiseret.
Derfor prioriterer Klimaskovfonden projekter, som ligger tæt på områder med drikkevandsindvinding.
Over 70 af fondens i alt 207 skovprojekter har opnået den højeste prioritet, fordi de ligger i såkaldte indvindingsoplande, hvor grundvandet naturligt bevæger sig mod boringerne.
Et eksempel findes ved Holmehave, hvor Assens Kommune og Hedeselskabet er i gang med at plante ny skov med støtte fra fonden.
Effekten er ikke til at tage fejl af.
”Det gør en stor forskel, fordi når vi rejser skov i et område, så sikrer vi samtidig, at der i al fremtid, hverken bliver sprøjtet eller gødet i området,” siger Troels Kærgaard Bjerre, projektleder hos VandCenter Syd.
Resultatet er grundvand, som allerede ved dannelsen er beskyttet mod forurening – og dermed et mere robust fundament for fremtidens drikkevand.
