Nicolai Haugsted
Ikke alle er enige i præsidentens beslutning:
Stormagtsdrømme og arktiske ambitioner fylder atter dagsordenen i Washington, men fundamentet under Donald Trumps ønske om at købe Grønland bliver nu mødt med en sønderlemmende kritik.
Mens præsidenten ihærdigt fastholder, at kontrollen over verdens største ø er en absolut nødvendighed for at holde Rusland og Kina på afstand, tegner eksperter et helt andet billede af de reelle motiver.
Bag de sikkerhedspolitiske paroler gemmer der sig ifølge iagttagere snarere en personlig higen efter historisk storhed end en rationel analyse af trusselsbilledet.
Jeremy Shapiro, der tidligere har tjent som embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium, lægger ikke fingrene imellem i sin analyse af situationen. Over for mediet Politico afviser han blankt, at de officielle forklaringer om at dæmme op for østlig indflydelse har hold i virkeligheden.
Shapiro, som i dag fungerer som forskningsdirektør ved European Council on Foreign Relations, mener snarere, at vi skal kigge mod Trumps fortid som ejendomsudvikler for at forstå logikken.
”Præsidentens argumenter om Grønland er åbenlyst vrøvl fra ende til anden”, siger Shapiro til mediet ifølge Presse-fotos.dk.
Jagten på det største kort
Fokus på de geopolitiske modstandere er ifølge Shapiro en afledningsmanøvre, der overser sagens kerne. Trumps fascination af Grønland handler efter hans overbevisning om muligheden for at sætte et uudsletteligt præg på verdenskortet og sikre sig en plads i historiebøgerne som den mand, der udvidede USA’s territorium markant.
Enhver tale om strategiske forsvarsværker mod udefrakommende magter bliver således stemplet som en misforståelse af projektets natur.
”Det handler ikke om Rusland. Det handler om hans egen personlige selvforherligelse, hans syn på magt og storhed som en ejendomsmagnat, der kan opnås ved at erhverve land og udvide USA på kortet”, siger han.
