Forside Nyheder Kort efter kamp: Dansk landsholdsspiller fragtet på hospitalet

Kort efter kamp: Dansk landsholdsspiller fragtet på hospitalet

Danske fans, håndbold, fodbold
DHF Presse / Ernst van Norde

Landsholdsspilleren blev fulgt ud af hallen af ambulancefolk og kørt direkte på hospitalet.

Lige nu læser andre

Kalenderen skriver januar, og alle ved, at det er ensbetydende med en masse god håndbold i fjernsynet.

Turneringer og ligaer kører på højtryk, og kampene står i kø både herhjemme og i udlandet.

For mange danskere har de seneste dage budt på intens spænding foran skærmen, store følelser og dramatiske øjeblikke på banen.

Selvom de fleste danskere holdt vejret i går, da Danmark tabte til Portugal, var det langt fra den eneste håndboldkamp, der blev afviklet.

Rundt omkring i Europa blev der spillet vigtige opgør, og også i den ungarske liga var der dansk islæt på programmet.

Læs også

Her mødte storklubben Györ Debrecen i et opgør, hvor hele Danmarks Helena Elver var med fra start.

Endte med et hospitalsbesøg

Sportsligt set endte aftenen med en klar sejr til Györ, der vandt hele 39-27. Resultatet fortæller dog ikke hele historien.

For kampen fik en alvorlig drejning allerede tidligt, da Helena Elver måtte forlade banen med en skade, som efterfølgende krævede et hospitalsbesøg.

Uheldet skete efter knap syv minutters spil. Helena Elver havde netop scoret til 5-2 på et gennembrud, da hun blev kantet af en modspiller og samtidig røg ind i en anden forsvarsspiller.

I faldet tog hun fra med venstre hånd i gulvet, og skaden opstod i den venstre albue.

Læs også

Reaktionen var øjeblikkelig. Elver tog sig til albuen og viste tydeligt, at hun var i store smerter.

Holdkammerater og fysioterapeut var hurtigt på plads, mens kampen blev afbrudt i flere minutter.

På tv-billederne kunne man se, hvordan stemningen i hallen ændrede sig, mens både publikum og holdkammerater fulgte situationen med bekymring.

Efter den lange pause blev Helena Elver fulgt ud af hallen af ambulancefolk og kørt direkte på hospitalet.

Klubbens pressechef har oplyst til TV 2 Sport, at Györ onsdag vil melde ud om omfanget af skaden.

Læs også

Indtil da hersker der usikkerhed om den danske landsholdsspillers tilstand, som kastede en alvorlig skygge over en ellers overbevisende Györ-sejr.

Ads by MGDK