Forside Politik Medie: Trump har overset vigtig detalje, i forsøget på at...

Medie: Trump har overset vigtig detalje, i forsøget på at købe Grønland

Donald Trump Grönland
Bendix M / Shutterstock

Præsidentens forsøg på at købe Grønland er ikke bare svær – den er decideret umulig.

Lige nu læser andre

Kalenderen nåede knap at ramme 2026, før Donald Trump igen pustede liv i idéen om at købe Grønland.

Argumentet er velkendt: amerikansk national sikkerhed. Siden er debatten eksploderet i både danske og internationale medier, på sociale platforme og i avisernes debatspalter.

Flere amerikanske medier beretter, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har forklaret medlemmer af Kongressen, at ønsket fra Trumps side stadig er et regulært køb af Grønland. Hvordan det skulle foregå, eller hvad prisen måtte være, bliver der dog ikke sat tal på.

Også herhjemme har tanken fået luft. I Politiken har et debatindlæg opfordret Danmark til at sluge stoltheden, tage imod pengene og bruge dem på velfærd.

Samme argument går igen på sociale medier, hvor salget bliver præsenteret som en genvej til bedre ældrepleje og sundhedsvæsen.

Læs også

Problemet er bare, at regnestykket aldrig kan skrives færdigt.

Ifølge Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet, findes der slet ikke en juridisk knap, Danmark kan trykke på.

“Et isoleret salg af Grønland er ikke teknisk muligt, medmindre at Grønland først udtræder af rigsfællesskabet i henhold til den procedure, der er i selvstyreloven paragraf 21. Det er en procedure, der kommer til at tage lang tid, fordi der er rigtig mange vilkår, der skal forhandles på plads,” siger han ifølge Tjekdet.

Nøglen ligger i Nuuk – ikke i København

Samme pointe blev allerede slået fast i 2025 af Miriam Cullen, lektor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Grønland kan ikke handles hen over hovedet på de mennesker, der bor der.

“Man kan ikke sælge Grønland, hvor folk bor og lever og har selvstyre. Selvstyreloven gør det meget klart, at en beslutning om Grønlands uafhængighed skal træffes af Grønlands folk.”

Læs også

Dermed ryger forestillingen om, at Danmark kan få en pose penge udleveret for en ø i Nordatlanten direkte i papirkurven.

Tanker om amerikansk overtagelse kan først blive relevante, hvis Grønland vælger at forlade rigsfællesskabet. Skulle det ske, er det Grønland selv, der bestemmer fremtiden – også økonomisk. I så fald vil eventuelle penge fra USA tilfalde Grønland, ikke Danmark.

Ifølge Frederik Harhoff kan relationen i så fald tage form af et egentligt køb eller en såkaldt fri associationsaftale, hvor en stormagt betaler for sikkerhedspolitiske interesser. Eksempler findes allerede i verden, blandt andet Marshalløerne i relation til USA.

Vejen dertil er lang og kringlet. Først kræves en folkeafstemning i Grønland. Derefter følger årelange forhandlinger mellem Naalakkersuisut og den danske regering. Aftalen skal godkendes både i Nuuk og i Folketinget.

Formelt kan Danmark sige nej, men ifølge Miriam Cullen vil et dansk veto mod en grønlandsk folkeafstemning bringe Danmark på kant med folkeretten og potentielt ende i en international domstol.

Læs også

Kort sagt: Trump kan gentage ønsket igen og igen. Salg kræver noget helt andet end en idé og en køber med store ambitioner.

Ads by MGDK