Ekspert melder ud: Derfor har kong Frederik ikke blandet sig i krisen med hans elskede Grønland

Debatten om Grønlands fremtid fylder stadig mere i både danske og internationale medier. Amerikanske meldinger er blevet skarpere, presset på rigsfællesskabet tungere, og alligevel mangler mange fortsat en markant stemme i offentligheden.

Blikket retter sig mod Amalienborg, hvor kong Frederik foreløbig har valgt ikke at blande sig åbent i den seneste udvikling.

Sidste år var billedet anderledes. Dengang markerede kongen sig tydeligt med både ord og handling, netop som interessen fra USA tog fart.

Sidste års signaler var alt andet end tilfældige

Foråret 2025 bød på kongelige udmeldinger, som hurtigt blev læst som politiske signaler. Først kom en personlig erklæring om samhørighed med Grønland, givet som svar på et journalistisk spørgsmål og senere delt af Kongehuset selv.

Timingen var bemærkelsesværdig, da udtalelsen faldt samme dag som USA’s vicepræsident lagde vejen forbi Pituffik Space Base.

Kort tid efter fulgte et kongeligt lynvisit til Grønland, hvor kong Frederik blandt andet mødtes med den nyvalgte regeringsleder. Besøget skilte sig ud, både fordi det kom kort efter et valg, og fordi det var endnu et kongeligt besøg inden for usædvanligt kort tid.

Amalienborg styrer ikke dagsordenen

Ifølge DR’s historie- og kongehuskorrespondent Cecilie Nielsen handler fraværet af nye kongelige markeringer langt fra om passivitet. Tværtimod er tilbageholdenheden et bevidst valg, som sker i tæt samspil med den politiske ledelse.

“Kongehuset og kongefamilien gør ikke noget, når det kommer til udenrigspolitik, uden at det er samstemt med Christiansborg – og slet ikke når det kommer til udmeldinger og kongelige støtteerklæringer i en situation, som den her.”

Hun peger samtidig på, at der også sidste år gik måneder fra de første amerikanske udmeldinger, til kongen trådte frem offentligt. Risikoen for at forværre en allerede anspændt situation vejer tungere end ønsket om hurtige reaktioner.

Symbolik har mistet sin styrke

Kongehusets rolle har traditionelt været forbundet med det symbolske og samlende. Netop derfor blev billeder og visuelle markeringer centrale sidste år. Amerikanske besøg i Grønland, røde kasketter og internationale tv-transmissioner skabte et spil, hvor billeder talte næsten lige så højt som ord.

Kong Frederiks grønlandsbesøg passede ind i samme logik. Flag på dynejakken og synlige møder fungerede som klare signaler om sammenhængskraft i rigsfællesskabet og omverdenens blik var ikke tilfældigt rettet mod USA.

Ifølge Cecilie Nielsen er spillepladen dog ændret markant siden da. Fokus har flyttet sig fra symboler til konkrete handlinger som militær tilstedeværelse, toldtrusler og formelle møder mellem toppolitikere. Her har kongehuset langt mindre handlerum.

Selvom kongen ikke har markeret sig direkte i år, forventer Cecilie Nielsen ikke, at tavsheden varer ved.

“Der er ingen tvivl om, at der både i befolkningen og pressen er et ønske om at få en kommentar fra kongehuset til den aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation omkring Grønland og rigsfællesskabet. Og jeg vil sige, at der cirka er lige så lidt tvivl om, at man på Amalienborg lige nu lægger en plan for, hvordan den kommentar præcis skal lyde.”

Hun minder samtidig om, at kongen allerede for få uger siden adresserede presset på Grønland i sin nytårstale, hvor han fremhævede grønlændernes styrke, sammenhold og evne til at stå fast under ydre pres. Ifølge korrespondenten peger meget på, at kommende udmeldinger vil læne sig op ad netop den type formuleringer.