Nicolai Haugsted
Den nye CO2-plan vil ramme både udgifter og regninger.
Boligudgifter og varmeregninger står foran et markant skifte, når EU fra 2028 indfører en fælles CO₂-pris for bygninger og transport.
En ny analyse peger på, at konsekvenserne bliver meget forskellige fra land til land.
Bertelsmann Stiftung har undersøgt, hvordan den kommende udvidelse af EU’s kvotehandelssystem vil ramme husholdningerne. Resultatet viser et delt Europa. I flere vesteuropæiske og nordiske lande, hvor CO₂ allerede er beskattet, bliver ændringen begrænset. I Tyskland og nabolande ventes den årlige merudgift at ligge omkring 17 euro pr. husstand ved en CO₂-pris på 60 euro pr. ton.
Skandinaviske boligejere kan endda opleve lavere varmeudgifter, fordi den nuværende CO₂-pris allerede ligger over det niveau, EU lægger op til. Anderledes ser billedet ud i dele af Øst- og Centraleuropa, hvor en fælles CO₂-pris kan betyde ekstra udgifter på flere hundrede euro om året.
Indtægter kan mildne slaget
Ifølge rapporten er belastningen samlet set til at håndtere, hvis pengene fra CO₂-afgiften bruges klogt.
”Vores analyse viser, at indførelsen af CO₂-prisen på bygningsområdet er overkommelig for langt de fleste europæiske husholdninger. Nogle vil dog have brug for støtte. Indtægterne fra CO₂-prissætningen er tilstrækkelige til at give den støtte – hvis medlemslandene bruger midlerne rigtigt,” siger Thomas Schwab, europæisk økonom hos Bertelsmann Stiftung i en pressemeddelelse.
Grøn omstilling kræver mere
Ud over kompensation peger forskerne på behovet for massiv støtte til grønne varmeløsninger.
”Nøglen til at forene klimabeskyttelse og social retfærdighed er, at støtte og lempelser rammer dem, der har mest brug for det,” siger Sara Hagemann, økonomisk ekspert hos Bertelsmann Stiftung. ”Indtægterne kan afbøde byrden for udsatte husholdninger, men rækker ikke alene til en bred omlægning til klimavenlige alternativer.”
Rapporten konkluderer, at den kommende CO₂-pris kan blive et effektivt værktøj – hvis den politiske håndtering rammer rigtigt.
