For mange forældre lærer ikke sønner dette – og konsekvenserne er alvorlige

Mange forældre bekymrer sig om, hvordan deres sønner lærer at håndtere vrede, og et centralt, men ofte overset fokusområde er evnen til at forstå og sætte ord på følelser. Det skriver HuffPost på baggrund af interviews med psykologer og rådgivere, der arbejder med børn og unge.

Bekymringen for drenges vrede er ikke ny. I kølvandet på gentagne historier om vold og vrede blandt unge mænd er debatten dog jævnligt blusset op henover de seneste år.

Blandt andet vakte en klumme af komikeren og forfatteren Michael Ian Black stor opsigt i 2018, hvor han skrev, at mænd, der føler sig fortabte, ofte ender med enten tilbagetrækning eller raseri.

Ifølge psykolog Steven Meyers fra Roosevelt University i Chicago er det afgørende, at forældre tidligt giver børn redskaber til at forstå deres følelser.

“Forældre skal give deres børn værktøjer til at forstå deres følelser, og det skal udvikles på samme måde som forståelsen af andre komplekse og abstrakte begreber,” siger han.

Grundlæggende er vrede en naturlig reaktion på en oplevet trussel. Kroppen udskiller adrenalin, pulsen stiger, og blodtrykket øges.

“Det er helt i orden – og nogle gange positivt – at føle vrede,” forklarer Meyers.

Problemerne opstår først, når vreden ikke håndteres på en sund måde. Eksperter understreger, at der kan være generelle forskelle i, hvordan drenge og piger udtrykker vrede.

“Psykologer siger ofte, at drenge eksternaliserer, mens piger internaliserer,” siger Meyers.

Det betyder, at drenge oftere retter vrede udad i form af verbal eller fysisk aggression, mens piger i højere grad vender frustrationer indad. Han understreger dog, at der er tale om brede tendenser og ikke faste regler.

Et centralt råd er at hjælpe børn med at sætte ord på deres følelser.

“Det første skridt i håndtering af stress og vrede er at hjælpe barnet med at identificere, hvad der foregår, og vise empati,” siger socialrådgiver Kelsey Torgerson Dunn, der arbejder med angst og vredeshåndtering hos børn.

Hos mindre børn kan det være ved at sætte ord på det, man observerer, mens ældre børn og unge ofte har brug for mere dialogbaseret støtte. Samtidig fremhæver eksperterne vigtigheden af at berolige barnet i situationen.

“Vrede kan overvælde små børn. De har ikke nødvendigvis evnen til selv at falde til ro,” siger Meyers.

Forældrenes rolige adfærd kan fungere som model for selvregulering. At være beroligende betyder dog ikke at være eftergivende.

“Man må gerne føle, hvad man føler, men man kan ikke altid gøre, hvad man vil,” siger Meyers og understreger, at konsekvenser er nødvendige, hvis vrede fører til aggression.

Hvis et barns vrede virker hyppig, intens eller uforholdsmæssig, anbefaler eksperterne at søge hjælp.

“Der kan ligge stress, angst eller depression bag,” siger Dunn og understreger, at det er vigtigt at finde årsagen frem for blot at reagere på adfærden.