Laurids Gjelstrup
Dommedagsuret rykker igen.
Verden bevæger sig i et tempo, som giver selv erfarne forskere grund til at løfte øjenbrynene.
Konflikter blusser op, stormagter markerer sig mere offensivt, og teknologiske gennembrud rejser nye spørgsmål om kontrol og ansvar.
Midt i den globale uro findes et symbol, som år efter år forsøger at indkredse menneskehedens risici i én enkel bevægelse.
Tirsdag blev Dommedagsuret rykket tættere på midnat end nogensinde før. Ifølge Reuters står viserne nu på 85 sekunder i midnat, som fungerer som en metafor for global undergang.
Dermed er uret rykket fire sekunder frem sammenlignet med sidste år og markerer et historisk alvorligt tidspunkt.
Det skriver Reuters ifølge TV 2
AI-bølgen spiller en stor rolle
Bag beslutningen ligger en samlet vurdering af verdens tilstand. Aggressiv adfærd fra atombevæbnede stater spiller en central rolle, ligesom igangværende og fastlåste konflikter bidrager til usikkerheden.
Samtidig fylder bekymringer om kunstig intelligens mere i vurderingen, især i forhold til manglende regulering og risikoen for utilsigtede konsekvenser i militære og politiske sammenhænge.
Dommedagsuret blev første gang præsenteret i 1947 af non profit-organisationen The Bulletin of the Atomic Scientists, som blev grundlagt af forskere med rødder i udviklingen af atomvåben.
Formålet var at skabe et letforståeligt billede af, hvor tæt verden befinder sig på selvdestruktion.
Siden da er viserne blevet flyttet både frem og tilbage, afhængigt af internationale spændinger, nedrustning og teknologiske fremskridt.
At uret nu står tættere på midnat end nogensinde før, bliver af organisationen set som et alvorligt advarselssignal.
Det peger på en verden, hvor flere kriser overlapper hinanden, og hvor konsekvenserne af politiske beslutninger kan række langt ud over nationale grænser.
Dommedagsuret tikker ikke i realtid, men bevægelsen fungerer som en påmindelse om, at udviklingen ikke er naturgiven, men formet af menneskelige valg.
