Kl.11,30 vil Mette Frederiksen, Lars løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen præsentere vigtigt udspil.
Lige nu læser andre
Fredag kl. 11,30 samler regeringen pressen i Statsministeriet til præsentation af et længe bebudet udspil, som allerede har sat både jurister og politikere på kanten af stolen.
Et nyt forslag om udvisning af kriminelle udlændinge ventes at blive fremlagt, og signalerne er tydelige: Kursen skal være hårdere.
Det skriver Ekstra Bladet.
Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund står alle klar, når regeringen folder reformen ud.
Nyt udgangspunkt for udvisning
Udspillet bygger videre på linjen fra statsministerens nytårstale, hvor regeringen slog fast, at alvorlig kriminalitet fremover skal have konsekvenser – også for personer med stærk tilknytning til Danmark.
Læs også
“Dermed bliver det helt klare udgangspunkt, at hvis man for eksempel dømmes for voldtægt, grov vold eller anden alvorlig kriminalitet, så er det slut med at være i Danmark,” lød det fra Mette Frederiksen ved årsskiftet.
Forslaget lægger op til udvisning ved domme på mindst ét års fængsel og markerer et opgør med den praksis, hvor familieliv og opholdslængde ofte har vejet tungt i afgørelserne.
Risiko for juridisk sammenstød
Reformen rejser samtidig spørgsmål om forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Især fortolkningen af konventionens artikler om familieliv og beskyttelse mod umenneskelig behandling kan blive afgørende.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund har åbent erkendt, at regeringen bevæger sig på juridisk følsomt territorium.
“Ja, det har vi også hele tiden sagt, at vi løber en procesrisiko, men vi efterlever domme fra domstolen,” sagde han torsdag under debat i Folketingssalen.
Læs også
Danmark har dog ikke stået alene. Kort før jul samlede regeringen opbakning fra 27 lande i Europarådet til et ønske om at få Menneskerettighedsdomstolen til at justere sin praksis. Målet er større national handlefrihed, når kriminelle udlændinge skal sendes ud.
Fredagens pressemøde ventes at give de første konkrete svar på, hvor langt regeringen vil gå – og hvor meget den er villig til at udfordre de gældende internationale rammer.