79-årige Jenny lægger ikke skjul på, at checken næppe ender i indkøbskurven.
Lige nu læser andre
Efter at regeringen sammen med SF og Enhedslisten blev enige om en aftale om fødevarechecks og fremlagde planen for offentligheden, har det sat gang i et omfattende efterspil.
Ordningen, som har til formål at afbøde konsekvenserne af stigende priser på dagligvarer, er siden blevet mødt af massiv kritik.
Mange danskere kalder fødevarechecken for rendyrket valgflæsk, mens andre mener, at den rammer for bredt og gives til grupper, der ikke har et reelt behov for hjælpen.
Kritikken handler ikke kun om, hvem der modtager pengene, men også om hvordan de bliver brugt.
Flere peger på, at fødevarechecken i praksis går til alt muligt andet end netop fødevarer, hvilket var regeringens oprindelige hensigt med ordningen.
Læs også
Ser samme mønster hos danskerne
I den forbindelse er B.T. taget til Rødovre Centret for at tale med nogle af dem, der får udbetalt fødevarechecken, for at høre deres holdning til ordningen og hvad pengene skal bruges på.
En af dem er 79-årige Jenny Brunsgaard, som ikke lægger skjul på, at checken næppe ender i indkøbskurven.
Hun fortæller, at hun snarere ser pengene som en mulighed for lidt ekstra forkælelse i hverdagen.
”Den skal gå til en eller anden form for luksus, tror jeg. Måske lidt rejser eller et eller andet, som man har ønsket sig,” siger hun.
Lidt længere henne i centret møder B.T. Conny Mathiesen, som har en helt anden tilgang til fødevarechecken.
Læs også
For hende føles det forkert overhovedet at modtage pengene, og hun har allerede besluttet sig for, hvad der skal ske med dem.
”Dem kommer jeg nok til at give væk,” siger hun og forklarer, at pengene formentlig ender hos hendes børnebørn.
Begrundelsen er klar. Conny Mathiesen mener ikke, at hun selv tilhører den gruppe, som har behov for økonomisk hjælp til dagligvarer.
Hun understreger, at man godt kan få pengene til at række, så længe man går efter tilbuddene.
Udtalelserne fra Rødovre Centret understreger den kritik, der har præget debatten siden aftalen blev præsenteret.
Læs også
For selv om fødevarechecken var tænkt som en målrettet hjælp til dem, der er hårdest ramt af prisstigningerne, viser virkeligheden, at pengene ofte får et helt andet liv, end politikerne havde forestillet sig.