Sjældent det sker: Én ting fik DMI til at spærre øjnene op

De fleste danskere kan efterhånden nikke genkendende til, at vejret ikke er, hvad det har været.

Hvor en sommerbyge tidligere blot var et kort afbræk, åbner himlen sig nu oftere i regulære regnskyl.

Somrene bliver varmere, og når vinteren sætter ind, rammer snestorme med en hyppighed og kraft, som mange oplever som ny.

Vejret har ganske enkelt ændret karakter og er blevet mere voldsomt og uforudsigeligt end før.

Den udvikling genkendes også hos DMI.

For meteorologerne er markante vejromslag efterhånden blevet hverdag, men særligt ét forhold har i den seneste tid skilt sig ud og fanget deres opmærksomhed.

Et øjeblik i september vil blive husket

144,6 mm.

Det var nedbørsmængden, der fik DMI’s klimatologer til at spærre øjnene op tilbage i september 2024, da Esbjerg satte ny rekord for, hvor meget nedbør der kan falde på et sted på 24 timer i september.

Den dag faldt der, hvad der svarer til to måneders nedbør. Normalt falder der ca. 74 mm nedbør på landsplan i hele september måned.

Mængden af nedbør var uden tvivl ekstrem og endte også på WMO’s (Verdens Meteorologiske Organisations) liste med 152 hidtil usete ekstreme events i 2024 globalt.

Klimaforandringer øger risikoen for ekstremregn

Et nyt studie, som ph.d.-studerende og klimaforsker Matthew Newell har udført, viser, at den type ekstremregn, der ramte Esbjerg, er blevet 60 procent mere sandsynligt på grund af klimaforandringer, og intensiteten af nedbøren er steget med 10 procent.

Matthews ph.d.-projektet er et samarbejde mellem DMI og DTU med titlen Climate extremes and their consequences.

Matthew Newell har længe interesseret sig for sammenhængen mellem nedbør og det hydrologiske kredsløb – på og under jordoverfladen.

Forskning som kan være med til at sikre, at samfundet bedst muligt kan tilpasse sig nutidens og fremtidens ændrede nedbørsmønstre – for eksempel ved at fremme nye løsninger til at lede vandet væk fra overfladen, når det siler ned.

Med studiet ”Attribution of the 2024 record-breaking precipitation event in Southern Denmark to human-induced climate change” binder Matthew hydrologien sammen med klimaforandringer og atmosfærens dynamikker.

Resultatet overrasker ikke Matthew. Klimaforandringerne er allerede synlige.

“Studiet bekræfter, at klimaforandringer ikke kun er noget, der rammer os om 50 eller 100 år. Klimaforandringer har allerede øget temperaturen i atmosfæren og dermed også mængden af fugt og energi, der er brændstoffet til kraftig regn. Studiet er med til at belyse, at det er vigtigt, at vores byer og infrastruktur sikres mod klimaforandringer,” siger Matthew Newell.