En ny rammeaftale kan ændre magtbalancen i Arktis.
Lige nu læser andre
USA står til at få væsentligt større indflydelse i Grønland som følge af en kommende rammeaftale om Arktis.
Det antyder den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, i et nyt interview, hvor han samtidig undlader at give konkrete detaljer om, hvad aftalen indebærer.
Ifølge Vance er udbyttet for USA allerede større, end det hidtil har været. Han siger, at amerikanerne har opnået mere, end de tidligere havde adgang til, uden at uddybe hvilke områder eller beføjelser der er tale om.
Udmeldingen føjer sig til en længere periode med markante amerikanske meldinger om Grønlands strategiske betydning.
I januar meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at han var blevet enig med Natos generalsekretær Mark Rutte om rammerne for en aftale om Grønland og Arktis.
Læs også
Det skete efter måneder, hvor Trump gentagne gange havde gjort opmærksom på USA’s interesse i øen og dens placering i et sikkerhedspolitisk spændingsfelt mellem stormagter.
Det skriver Presse-fotos.
Møde med dansk og grønlandsk deltagelse
Vicepræsidenten henviser i interviewet til et møde i midten af januar i USA, hvor blandt andre Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands udenrigsminister Vivian Motzfeldt deltog sammen med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio.
Ifølge Vance var mødet præget af en positiv og løsningsorienteret tone.
Han hævder samtidig, at der er forskel på, hvordan samarbejdet omtales offentligt, og hvordan det foregår bag lukkede døre. I interviewet siger han: “Europæerne er så venlige privat og er villige til at gå på mange kompromisser, og så angriber de os offentligt og siger, at de ikke vil samarbejde med amerikanerne.”
Læs også
Vance giver udtryk for, at der allerede er givet indrømmelser, og at processen efter hans vurdering vil munde ud i en aftale, som både Europa og USA kan acceptere.
Sikkerhed som omdrejningspunkt
USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har tidligere oplyst, at den kommende rammeaftale bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark.
Aftalen ses dermed som en videreudvikling af et eksisterende samarbejde.
Vance betegner Danmark som en stærk Nato-allieret, men peger samtidig på, at landet efter amerikansk opfattelse investerer for lidt i sikkerhed.
Han fremhæver, at USA i praksis påtager sig et stort ansvar for beskyttelsen af kritiske militære systemer i Arktis og siger: “Hvis USA skal forsvare hele verdens missilforsvarssystemer, så skal vi også have noget til gengæld,”
Læs også
Hvad USA konkret forventer at få ud af aftalen, står fortsat hen i det uvisse.