“Jeg har studeret livet i 36 år, og disse er de to diæter, der kan forlænge din levetid”

Mange danskere drømmer om at blive ældre med et godt helbred.

Ikke bare flere leveår, men flere gode år uden sygdom og begrænsninger. Derfor fylder kost og vaner mere i hverdagen end tidligere.

Snakken handler ikke kun om kalorier og badevægte. Flere kigger nu på, hvad forskningen siger om madens effekt på kroppen over tid.

Især ét spørgsmål går igen. Kan det, vi spiser, faktisk forlænge livet.

En amerikansk aldringsforsker har brugt 36 år på at studere netop det.

Ifølge hans arbejde spiller ernæring en langt større rolle for aldring, end mange tror.

Han peger især på to kostformer, som igen og igen dukker op i forskningen.

To veje til sund alderdom

Forskeren arbejder på et gerontologisk institut i Los Angeles og har gennem årtier analyseret både dyreforsøg og menneskelige data.

Ifølge ham reagerer kroppen på hvert måltid. Nogle fødevarer øger belastningen, mens andre hjælper cellerne med at reparere sig selv.

Det skriver Xyts.

I forsøg med mus har bestemte kostmønstre vist sig at mindske lavgradig inflammation, støtte cellernes genopbygning og i nogle tilfælde forlænge levetiden.

Ifølge forskeren kan kosten i visse tilfælde have større betydning end avancerede behandlinger, hvis man holder fast i sunde vaner over lang tid.

Menneskelige studier peger i samme retning, selv om der fortsat mangler flere kliniske forsøg.

Samlet set viser data, at kvaliteten af de ekstra leveår ofte forbedres markant hos personer, der spiser bevidst gennem mange år.

To diæter skiller sig ud

Den første tilgang er en fastelignende diæt, hvor man i korte perioder spiser meget lidt. Kroppen bringes midlertidigt i en tilstand, der minder om faste.

Formålet er at sætte gang i oprydning blandt gamle og beskadigede celler. Metoden bruges typisk i femdages forløb med pauser imellem.

Ifølge forskeren kan det give positive effekter, men han advarer mod at prøve uden professionel vejledning, især for personer med sygdomme eller lav kropsvægt.

Den anden kostform er mere jordnær og lettere at følge i hverdagen. Den bygger på madvaner fra Middelhavet og Okinawa i Japan.

Fokus ligger på grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn, fisk, nødder og sunde fedtstoffer. Kød, slik og alkohol fylder meget lidt.

Ifølge forskningen hænger mønsteret sammen med lavere risiko for hjertekarsygdomme og mindre belastning af cellerne.

For danskere betyder det, at små ændringer kan gøre en forskel.

Flere plantebaserede måltider, fisk et par gange om ugen og en naturlig pause mellem aftensmad og morgenmad er ofte et realistisk sted at starte.