Nicolai Busekist
Den danske statsminister har slået fast, at hun er åben for at investere endnu flere penge i forsvar.
Statsminister Mette Frederiksen åbner for, at Nato-landenes målsætning om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvar muligvis ikke rækker på længere sigt. Det sagde hun ifølge Ritzau under en debat på sikkerhedskonferencen i München.
På Nato-topmødet i Haag sidste år blev medlemslandene enige om, at 3,5 procent af BNP skal gå direkte til forsvar, mens yderligere 1,5 procent skal anvendes til forsvarsrelaterede investeringer.
Danmark er blandt de EU-lande, der hurtigst har øget udgifterne og bruger derfor allerede 3,5 procent direkte på forsvaret. Men ifølge statsministeren kan det blive nødvendigt at gå endnu længere.
“Jeg mener, at de 3,5 procent er nu eller senest i 2030, men det er ikke sikkert, at det er nok på længere sigt,” sagde hun under debatten.
Frederiksen pegede på, at en eventuel fredsaftale i Ukraine ikke nødvendigvis vil ændre Ruslands kurs.
“Selv hvis der kommer fred i Ukraine, så vil Putin fortsætte et andet sted,” sagde hun.
Ifølge statsministeren vil Europa og Nato derfor fortsat skulle afsætte betydelige ressourcer til at beskytte alliancens østlige flanke.
Samtidig fremhævede hun trusler mod Europa fra syd i form af terrorisme og migration samt udfordringer fra Rusland og Kina mod nord. Dertil kommer et voksende kapløb i rummet, lød det.
Bruttonationalproduktet er et mål for størrelsen af et lands samlede økonomi og anvendes som centralt nøgletal for økonomisk udvikling.
Ud over spørgsmålet om forsvarsudgifter gentog Mette Frederiksen sin holdning om, at Ukraine bør have mulighed for at angribe militære mål inde i Rusland. Hun henviste blandt andet til russiske angreb på den ukrainske energiinfrastruktur.
Ifølge statsministeren er en styrket militær kapacitet afgørende for at kunne imødegå de sikkerhedspolitiske udfordringer, Europa står overfor i de kommende år.
