Forside Politik Trump truer endnu engang med forhandlinger: Er de ikke enige,...

Trump truer endnu engang med forhandlinger: Er de ikke enige, må vi gøre “noget meget hårdt”

Donald Trump
Brian Jason / Shutterstock

Præsidenten kalder det “tåbeligt”, hvis der ikke bliver takket ja til tilbuddet.

Lige nu læser andre

USA’s præsident, Donald Trump, lægger pres på Iran forud for en ny runde forhandlinger om landets atom- og missilprogram.

I interviews med både Fox Business-programmet “Kudlow “og den israelske tv-kanal Channel 12 siger Trump, at han vurderer, at Iran ønsker en aftale med USA – og at det vil være en fejl ikke at indgå den.

Truer med hårde skridt

Trump gør det samtidig klart, at alternativet kan få konsekvenser.

“Enten indgår vi en aftale, eller også bliver vi nødt til at gøre noget meget hårdt.”

Præsidenten uddyber ikke, hvad det konkret indebærer, men udtalelsen falder, mens Washington og Teheran forbereder en genoptagelse af de diplomatiske drøftelser.

Læs også

Oman fungerede i sidste uge som mægler mellem parterne. Ifølge en talsperson for Irans udenrigsministerium var der tilstrækkelig fremdrift til, at dialogen kan fortsætte. Der er endnu ikke meldt noget ud om tid og sted for næste møde.

Hangarskibe kan blive sendt

Trump oplyser desuden, at han overvejer at sende endnu et amerikansk hangarskib til Mellemøsten. “USS Abraham Lincoln” ankom til regionen i slutningen af januar.

Ifølge Reuters peger unavngivne embedsmænd på “USS George Washington” og “USS George H.W. Bush” som mulige kandidater. En eventuel omplacering vil tage mindst en uge.

Ads by MGDK