Kamille Isaksen
Besøget finder sted i en tid præget af uro og spekulationer, og ifølge eksperter er timingen alt andet end tilfældig.
Der er løbet meget vand i åen, siden Donald Trump ytrede et ønske om at få fingrene i Grønland.
Udmeldingen satte gang i et omfattende efterspil, både internationalt og i Rigsfællesskabet, og mange fulgte forundret med, mens debatten rasede.
I den forbindelse stillede flere sig undrende over, hvorfor Kong Frederik ikke trådte tydeligere frem i offentligheden.
Nu er kongen i Grønland fra onsdag til fredag. Besøget finder sted i en tid præget af uro og spekulationer, og ifølge eksperter er timingen alt andet end tilfældig.
Et stærkt symbol i en turbulent tid
Kong Frederik ankommer onsdag formiddag grønlandsk tid til Nuuk.
Det er hans tredje besøg i Grønland, siden han overtog tronen i januar 2024.
Det skriver SE og HØR.
De hyppige rejser mod nord skal ses i lyset af den usikkerhed, der er opstået efter den amerikanske præsidents gentagne bemærkninger om kontrol med øen.
Historiker Emma Rønberg Paaske vurderer, at kongens vigtigste rolle netop nu er at stå som en samlende figur for hele Kongeriget.
Som konstitutionel monark har han ikke politisk magt og kan ikke tage del i den konkrete debat om udenrigspolitiske spørgsmål.
Til gengæld besidder han det, der ofte betegnes som blød magt.
Den giver ham mulighed for at markere samhørigheden i Rigsfællesskabet og sende et signal om stabilitet og opbakning i en periode, hvor mange grønlændere har følt sig pressede.
Ifølge Emma Rønberg Paaske handler besøget derfor om at skabe tryghed og vise, at Grønland ikke står alene.
Kongen har ikke direkte koblet sin rejse til Trumps udmeldinger. Det ligger i monarkiets natur, at regenten ikke agerer politisk.
Alligevel lagde han ikke skjul på sine følelser, da besøget blev annonceret.
Under et pressemøde i forbindelse med et statsbesøg i Litauen i januar sagde han, at han og dronning Mary har fulgt udviklingen tæt, og at situationen i Grønland har berørt dem dybt.
“Vi føler meget med det grønlandske folk, og det, der er foregået i Grønland i de seneste uger, har berørt os meget,” lød det på daværende tidspunkt.
Et særligt bånd til Grønland
Forholdet mellem det danske kongehus og Grønland går mere end et århundrede tilbage.
Kong Frederiks tilknytning beskrives dog som særlig stærk. Han har gennem både barndom og voksenliv rejst i Grønland adskillige gange.
Som søofficer gjorde han tjeneste på inspektionsskibet Vædderen, og i år 2000 gennemførte han den 2500 kilometer lange slæderejse Expedition Sirius 2000.
Ifølge Emma Rønberg Paaske har ingen regent haft et tættere personligt forhold til Grønland.
Han kender landet og befolkningen indgående, og det har skabt en gensidig respekt.
Samtidig har der fra grønlandsk side været et ønske om øget kongelig tilstedeværelse i den seneste tid.
