Nicolai Haugsted
Den amerikanske præsidents seneste udmelding bliver ikke taget pænt imod – tværtimod.
Forholdet mellem verdens to største økonomier er igen under pres. Kina retter nu en direkte appel til USA efter præsident Donald Trump i weekenden genindførte og forhøjede globale toldsatser på importvarer.
Meldingen fra Beijing kommer få dage efter, at USA’s højesteret underkendte Trumps tidligere brug af globale toldsatser.
Det skriver Ekstra Bladet.
Krav fra Kina
Kinas handelsministerium opfordrer Washington til at rulle de nye afgifter tilbage. Reaktionen følger Trumps beslutning om først at annoncere en global told på ti procent og dernæst hæve satsen til 15 procent.
“Der er ingen vindere i en handelskrig, og protektionisme fører ingen steder,” lyder det i en erklæring fra Kinas handelsministerium.
Myndighederne i Beijing oplyser samtidig, at man er i gang med at gennemgå højesteretsdommen i USA og vurdere dens betydning.
Den amerikanske højesteret fastslog fredag med stemmerne seks mod tre, at præsidenten ikke havde beføjelse til at indføre de globale toldsatser, som sidste år sendte chokbølger gennem verdenshandlen. Afgørelsen blev betragtet som et markant juridisk nederlag for Trump, der ellers siden sin tiltræden i begyndelsen af sidste år har haft betydelig opbakning fra landets øverste retsinstans i flere sager.
Told hæves trods dom
Trods dommen valgte Trump at genoptage sin toldstrategi. Den nye globale sats på 15 procent ventes at træde i kraft tirsdag og gælde i 150 dage. Visse varekategorier, herunder lægemidler, er undtaget.
USA’s handelsrepræsentant Jamieson Greer udtalte søndag til amerikanske medier, at eksisterende handelsaftaler med Kina, EU og andre partnere fortsat vil være gældende på trods af højesterets afgørelse.
Trump har gennem hele sin præsidentperiode anvendt told som centralt forhandlingsredskab. Efter den såkaldte “Liberation Day” sidste år udløste nye amerikanske afgifter en optrappet toldkonflikt mellem USA og Kina. På sit højeste nåede amerikanske toldsatser på kinesiske varer op over 145 procent.
Konflikten skabte betydelig uro på finansmarkederne og øgede bekymringen for både inflation og recession i USA. Senere indgik parterne en aftale med henblik på at dæmpe spændingerne.
