Kamille Isaksen
Danskerne har talt, og budskabet er ikke til Mette Frederiksens fordel.
Debatten om danskernes boliger har længe ulmet under overfladen.
Spørgsmålet om, hvem der skal have glæde af de stigende boligpriser, og om staten bør blande sig, rammer lige ned i danskernes privatøkonomi og retfærdighedssans.
Når hjemmet for mange er den største investering i livet, vækker enhver politisk antydning om ændrede skatteregler stærke følelser.
Den seneste tid har diskussionen for alvor taget fart.
Det begyndte, da Lars Løkke Rasmussen på LinkedIn delte sine overvejelser om en mulig beskatning af gevinster ved boligsalg.
Opslaget satte gang i et politisk efterspil og genantændte en debat, som statsminister Mette Frederiksen selv havde strejfet i sin nytårstale.
Her sagde hun, at der er noget galt, når nogle bliver rige af at bo det rigtige sted, mens andre kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.
Siden da har der været stille fra regeringen om konkrete initiativer.
Nu har danskerne selv fået ordet. Og tilbagemeldingen er alt andet end opmuntrende for statsministeren.
Flertallet ser ikke boliggevinster som et problem
En ny meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget viser, at mange danskere ikke deler statsministerens bekymring.
41 procent erklærer sig enige eller helt enige i, at det er retfærdigt, at nogle boligejere i dag opnår store gevinster som følge af stigende boligpriser.
Kun 26 procent er uenige eller helt uenige.
Tallene indikerer, at et betydeligt flertal enten accepterer eller direkte bakker op om, at boligmarkedet kan skabe store private gevinster.
Dermed står Mette Frederiksen med en befolkning, der i overvejende grad ikke ser boligavancer som et udtryk for uretfærdighed.
Spørgsmålet er nu, om regeringen vil følge op med konkrete forslag, eller om debatten foreløbig forbliver ved ordene.
