Godt nyt til millioner af danskere.
Lige nu læser andre
Det, der begyndte i små lokaler på Nørrebro, når nu ud til millioner af danskere.
Under et halvt år efter sejren ved Irma-prisen på Coops hovedkontor i september 2025 er Gleans prisvindende træstamme rykket ind i Irmas sortiment, og ud på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen samt udvalgte Brugsen-butikker landet over.
Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.
Glædeligt nyt til millioner af danskere
De danske madiværksættere fra Glean, med stifter 34-årige Anja Bindesbøll i spidsen, har med deres innovative tilgang til upcycling genfortolket en af de helt store klassikere på det danske kagebord – træstammen.
I september 2025 vandt Glean Irma-prisen med den glutenfri og 100% veganske træstamme, der nu er en fast del af Irma-sortimentet.
Læs også
Det lille iværksættereventyr begyndte for seks år siden i små lokaler på Nørrebro, hvor Glean startede med at producere flødeboller baseret på kikærtevand.
For to et halvt år siden rykkede de i større lokaler på Vestegnen, og nu har de netop erhvervet sig en ny træstammemaskine for at kunne følge med i produktionen.
Gleans filosofi bygger på upcycling og et fokus på at mindske madspild, hvormed indholdet i træstammen til dels stammer fra deres ukurante flødeboller, der ikke når salgsleddet.
(Artiklen fortsætter under opslaget)

Træstammen er lokalt produceret i Albertslund og overtrukket med marcipan og den fineste belgiske chokolade.
Læs også
“Jeg er utroligt glad for, at vi med Irma-prisen støtter og hylder en lille dansk producent, der har lavet et nyt produkt, som fortjener et stort publikum. Det er ægte Irma-DNA – godt håndværk, stor smag og en innovativ sammensætning af gode og endda upcyclede råvarer – og som bare smager ægte godt,” siger chef for egne varemærker i Coop, Elias Billum Have.
Tilmeldingen til Irma-prisen 2026 er allerede åbnet, og SuperBrugsen og Kvickly ser sammen med Sol over Gudhjem endnu engang frem til at samle danske madiværksættere, der skal dyste om prisen og dermed muligheden for at få deres produkter ind i Irma-sortimentet.