Hvis stormagterne tørner sammen, kan disse steder slippe billigere.
Lige nu læser andre
Mens spændingerne mellem USA, Israel, Iran og Rusland vokser, stiger også frygten for en global storkonflikt.
Luftangreb, gengældelser og skarpe politiske udmeldinger har fået flere til at stille det ubehagelige spørgsmål: Hvor i verden ville man egentlig være mest sikker, hvis det værste sker?
Det britiske medie Metro har set nærmere på en række lande og områder, som ofte nævnes som relativt sikre i tilfælde af en større international konflikt.
Antarktis – langt fra alting
Verdens sydligste kontinent ligger isoleret fra stormagternes magtcentre og langt fra kendte atommagter. Den enorme geografiske afstand gør Antarktis til et af de mindst sandsynlige mål i en global konflikt.
Til gengæld er klimaet ekstremt og ubarmhjertigt, hvilket i sig selv udgør en alvorlig udfordring.
Læs også
Island – fredelig og afsides
Island topper ofte det globale fredsindeks og har ingen tradition for at deltage i krige. Landets placering midt i Nordatlanten gør det geografisk isoleret fra kontinentale konflikter.
Selv om øen næppe ville være et direkte mål, kan konsekvenserne af en atomkrig i Europa dog stadig kunne mærkes.
New Zealand – neutral og bjergrig
New Zealand rangerer konsekvent blandt verdens mest fredelige lande. Landets bjergrige terræn og afsides beliggenhed i det sydlige Stillehav giver naturlige fordele.
Det er samtidig usandsynligt, at landet vil være et primært mål i en konflikt mellem vestlige stormagter og Rusland eller Kina.
Schweiz – neutralitetens højborg
Schweiz forbindes traditionelt med politisk neutralitet. Landets indlandsplacering, bjergrige terræn og omfattende beskyttelsesrum gør det robust i krisetider.
Læs også
Neutraliteten kan også mindske risikoen for at blive opfattet som en direkte part i en større krig.
Indonesien – uafhængig linje
Indonesien har historisk ført en udenrigspolitik, der beskrives som “fri og aktiv”. Landet søger at stå uden for stormagtsblokke og prioriterer officiel neutralitet.
Den position kan reducere risikoen for at blive trukket direkte ind i en global konflikt.
Tuvalu – lille og ustrategisk
Den lille stillehavsø Tuvalu har omkring 11.000 indbyggere og begrænset militær betydning. Manglen på strategiske ressourcer gør landet til et usandsynligt mål.
Til gengæld er øen sårbar over for klimaforandringer, hvilket er en anden form for trussel.
Læs også
Argentina – fødevaresikkerhed
Argentina fremhæves ofte for sin store landbrugsproduktion. Rigelige afgrøder og fødevareforsyninger kan være afgørende, hvis globale forsyningskæder bryder sammen.
Bhutan – isoleret i bjergene
Bhutan erklærede sig neutral ved indtræden i FN i 1971. Landets placering i Himalaya og bjergrige terræn gør det geografisk beskyttet.
Chile – langstrakt og ressourcestærk
Chiles lange kystlinje og varierede naturressourcer giver gode forudsætninger for selvforsyning. Landets infrastruktur regnes blandt de mest udviklede i Sydamerika.
Fiji – langt fra frontlinjen
Fiji ligger tusindvis af kilometer fra større magtcentre. Ønationens begrænsede militære betydning og fredelige profil gør den til et usandsynligt mål.
Sydafrika – ressourcer og infrastruktur
Sydafrika råder over frugtbar jord, ferskvand og moderne infrastruktur.
Læs også
Kombinationen af naturressourcer og udvikling kan øge chancerne for at klare sig gennem en global krise.
Ingen steder vil være fuldstændig immune over for konsekvenserne af en verdenskrig. Men geografisk afstand, politisk neutralitet og adgang til ressourcer kan gøre en forskel, hvis den globale uro udvikler sig yderligere.