Mikkel Petersen
Et nyt iransk våben kan ændre trusselsbilledet langt uden for Mellemøsten.
Et nyt iransk missil med lang rækkevidde vækker bekymring blandt sikkerhedseksperter.
Våbnet kan potentielt nå mål tusindvis af kilometer væk og dermed også bringe dele af Europa inden for rækkevidde.
Bekymringen opstår midt i den eskalerende konflikt i Mellemøsten, hvor Iran de seneste dage har affyret droner og missiler mod en række lande i regionen.
Samtidig vurderer eksperter, at nogle af Irans mest kraftfulde våben endnu ikke er blevet taget i brug.
Nyt missil kan ændre situationen
Et af de våben, der skaber særlig opmærksomhed, er det iranske Khorramshahr-4-missil. Det omkring 13 meter lange missil menes at have en rækkevidde på op til 2.000 kilometer og kan bære et sprænghoved på omkring 1,5 ton.
Missilet blev præsenteret af det iranske militær kort før de seneste angreb i regionen. Ifølge eksperter kan Iran vælge at holde nogle af sine mest avancerede våben tilbage, indtil modstandernes luftforsvar er svækket.
Professor Michael Clarke, sikkerhedsekspert ved King’s College London, vurderer, at Iran muligvis forsøger at slide luftforsvaret op først.
“Iran har tydeligvis en strategi, som er at forsøge at udtømme luftforsvaret og derefter forsøge at overmande det et sted,” siger han.
Det skriver inews.
Europæisk bekymring for rækkevidde
Missilets rækkevidde betyder, at det i teorien kan ramme mål langt uden for selve krigszonen. Derfor følger flere europæiske lande udviklingen tæt.
Samtidig befinder vestlige soldater sig stadig i områder, der ligger inden for rækkevidde af iranske missiler og droner. Britiske styrker er blandt andet udstationeret i Qatar, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Oman og på Cypern.
Flere af disse baser har allerede været tæt på at blive ramt i de seneste angreb. I Bahrain kom et missil- og droneangreb ifølge rapporter inden for få hundrede meter af britiske soldater.
Luftforsvaret under pres
Samtidig peger eksperter på, at luftforsvaret i regionen kan komme under pres, hvis konflikten fortsætter. Missilforsvar er både dyrt og langsomt at producere sammenlignet med de våben, der skal skydes ned.
Ifølge amerikanske vurderinger kan Iran producere omkring 100 ballistiske missiler om måneden, mens produktionen af avancerede afskæringsmissiler i USA er langt lavere.
Derfor forsøger USA og Israel i øjeblikket at ramme iranske affyringsramper, før missilerne bliver sendt afsted.
Selv om Irans mest avancerede missiler endnu ikke er blevet brugt i de seneste angreb, vurderer eksperter, at de kan blive sat ind senere i konflikten.
Det er netop den mulighed, der nu vækker bekymring blandt sikkerhedseksperter i både regionen og Europa.
