Laurids Gjelstrup
Politiker vil overvåge dig, hvis du bor i disse områder.
Debatten om overvågning og kriminalitetsbekæmpelse fylder stadig mere i dansk politik.
Spørgsmålet om, hvor langt staten bør gå for at bekæmpe kriminalitet, deler både eksperter og politikere. Nye teknologiske muligheder gør samtidig diskussionen endnu mere aktuel.
Danmarksdemokraterne har fredag præsenteret ti nye forslag til stramninger på udlændingeområdet. Et af forslagene handler om øget brug af overvågning i boligområder med høj kriminalitet.
Det skriver SE & HØR
Partiet ønsker, at politiet fremover skal kunne benytte ansigtsgenkendelse via overvågningskameraer i udvalgte områder, hvor kriminaliteten vurderes at være særlig høj, og hvor mange personer med domme bor.
Ifølge partiet skal kameraerne blandt andet hjælpe politiet i efterforskning af alvorlig kriminalitet.
Samtidig foreslås det, at teknologien kan bruges til at give politiet besked, hvis personer med opholdsforbud træder ind i bestemte områder.
I sådanne tilfælde vil systemet kunne alarmere myndighederne i realtid.
Afviser kritikken
Partiformand Inger Støjberg mener, at udviklingen kræver nye redskaber.
Hun peger på, at bestemte boligområder har en markant højere andel af dømte for kriminalitet end resten af samfundet.
“Alt for mange ikke-vestlige indvandrere er samlet ét sted, og der er en langt højere andel af dømte for kriminalitet end i resten af samfundet,” lyder det i en skriftlig kommentar fra hende.
Teknologien skal ifølge forslaget installeres i boligområder, som myndighederne allerede har placeret på listen over parallelsamfund.
Danmarksdemokraterne vurderer, at øget overvågning vil kunne bidrage til at reducere kriminalitet og dermed også finansiere indsatsen på længere sigt.
Ansigtsgenkendelse er dog fortsat et omdiskuteret værktøj.
Blandt andet har Dataetisk Råd tidligere advaret mod brug af teknologien i realtid, fordi det kan indebære et betydeligt indgreb i borgernes privatliv.
Inger Støjberg afviser imidlertid kritikken.
“Jeg har sådan set ikke problemer med indgreb i den personlige frihed for dybt kriminelle. Og så er det jo vigtigt at understrege, at helt almindelige lovlydige borgere ikke kommer til at mærke noget som helst.”
Ansigtsgenkendelse bruges allerede i dag til blandt andet automatisk paskontrol og til identifikation af ofre i materiale med seksuelt misbrug af børn.
Samtidig har Københavns Politi siden marts 2025 haft et pilotprojekt, hvor teknologien anvendes i efterforskning af alvorlig personfarlig kriminalitet.
