Nicolai Haugsted
Folketingsvalget er afsluttet, men den nye regering er ikke kommet på plads endnu – så hvad betyder det egentlig?
Danmark står midt i et politisk skifte, hvor en ny regering endnu ikke er på plads. Alligevel fortsætter hverdagen i ministerier, kommuner og regioner uden pause.
Efter at Mette Frederiksen onsdag meddelte regeringens afgang til kongen, er styringen af landet overgået til en særlig mellemtilstand.
Fra regering til forretningsministerium
Grundloven sikrer, at der ikke opstår tomrum i ledelsen af landet. Den afgående regering fortsætter nemlig i en midlertidig rolle som forretningsministerium.
I praksis betyder det, at ministrene bliver siddende og fortsætter arbejdet – men med markant begrænsede muligheder.
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, forklarer til TjekDet, at den daglige drift fortsætter som planlagt. Udbetalinger til kommuner og regioner bliver stadig godkendt, og administrative beslutninger føres til dørs.
Derimod er der sat en klar stopper for nye politiske initiativer.
Forskellen ligger især i, hvad regeringen må – og ikke må.
Som forretningsministerium må ministrene ikke fremsætte lovforslag eller igangsætte nye politiske projekter. Arbejdet handler i stedet om at føre allerede besluttede planer videre.
Politisk kurs må ikke ændres, og større beslutninger må vente, til en ny regering er dannet.
Konsekvensen kan mærkes, hvis der opstår lokale problemer. Særlige indgreb, som normalt kræver politisk handling, kan ikke gennemføres i samme omfang.
Hvad hvis krisen rammer?
Situationen ændrer sig dog, hvis der opstår en alvorlig krise.
Eksperter peger på, at et forretningsministerium stadig har mandat til at handle i akutte situationer, især når det gælder landets sikkerhed eller større nationale spørgsmål.
I sådanne tilfælde kan regeringen indkalde centrale politiske aktører og sikre bred opbakning, før der handles.
Det gælder for eksempel, hvis der opstår en international konflikt, hvor Danmark skal reagere hurtigt.
Bag kulisserne fortsætter ministeriernes arbejde næsten uændret.
Embedsmændene håndterer stadig sager og sørger for, at systemet fungerer. Forskellen ligger i, at den politiske del – hvor ministre normalt sætter retning – midlertidigt er sat på pause.
Fokus ligger på at holde maskineriet i gang, indtil en ny regering tager over.
Forhandlingerne om en ny regering kan trække ud. Ved sidste valg tog processen seks uger, og noget tilsvarende kan gentage sig.
