Nicolai Haugsted
Et sted hvor ligestillingen åbenbart stadig sakker bagud, er ironisk nok blandt dem der kan ændre på det.
Lønforskelle er ikke kun et tema på det private arbejdsmarked. Også i landets byråd tegner der sig et tydeligt mønster, hvor mænd i gennemsnit tjener mere end deres kvindelige kolleger.
En ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at mandlige lokalpolitikere i gennemsnit modtager omkring 319.580 kroner årligt for deres politiske arbejde og tilknyttede poster.
Kvindelige politikere ligger lavere med en gennemsnitlig indtjening på 286.521 kroner.
Forskellen svarer til cirka ti procent.
Forklaringen findes ikke i selve byrådsarbejdet, hvor vederlaget er fastsat ens for alle. Forskellen opstår i stedet uden for mødesalen, hvor poster og positioner fordeles.
“Mænd tjener mere på at være i lokalpolitik end kvinder, der har mindre magtfulde og indbringende poster”, forklarer Tine Birkelund Thomsen, ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, ifølge B.T.
Kampen om de tunge poster
Analysen peger på, at mænd oftere lander de mest indflydelsesrige roller. Borgmesterposter, rådmandsposter og centrale udvalg er i højere grad besat af mænd, hvilket giver adgang til både større ansvar og højere indtjening.
Særligt områder som teknik, miljø og byudvikling skiller sig ud. Her er der både prestige og økonomi på spil, men kvinder fylder kun omkring en fjerdedel af pladserne.
Eksterne poster spiller også en væsentlig rolle. Bestyrelsesarbejde i forsyningsselskaber, transportvirksomheder, kulturinstitutioner og uddannelsessteder giver ekstra honorarer, og også her er mænd overrepræsenteret.
Flere kvinder – men skæv fordeling består
Udviklingen i lokalpolitik peger ellers i retning af større repræsentation. Antallet af kvindelige politikere er på det højeste niveau i over to årtier, og flere kvinder er blevet valgt til borgmesterposter siden kommunalvalget i 2021.
Alligevel viser tallene, at fordelingen af magtfulde poster ikke følger samme kurve. Antallet af kvindelige fagborgmestre og rådmænd er faldet i samme periode, hvilket bidrager til forskellen i indtjening.
Kort sagt peger analysen på, at adgang til de mest indflydelsesrige og lukrative positioner fortsat er skævt fordelt – også i det lokale demokrati.
