Laurids Gjelstrup
Kvinden døde i flere dage og oplevede chokerende ting.
Når livet pludselig slår en kolbøtte, kan grænsen mellem virkelighed og det uforklarlige synes mindre fast, end man forestiller sig.
Fortællinger om nærdødsoplevelser har længe fascineret, og én kvindes oplevelse fra 1990 bliver fortsat delt og diskuteret.
Det skriver Unilad
Pamela Nance var 22 år og midt i et travlt liv som studerende, da hendes tilværelse ændrede retning.
Hun arbejdede lange vagter på en restaurant i North Carolina, samtidig med at hun forberedte sig til eksamener.
Den 20. april begyndte hun at mærke smerter, som hun først tolkede som et mavesår. Dagen efter gik hun ud at spise med sin mand, men senere på aftenen kastede hun op og blev utilpas.
Kort efter mistede hun bevidstheden i hjemmet.
”Jeg bad ham om at bringe mig en sodavand, da han kom tilbage til byen, fordi det er noget, vi normalt ikke har i huset. Og jeg vendte mig for at gå ind på et lille toilet – og det var det sidste, jeg huskede. Det var lyset slukket for mig,” fortæller hun.
Sådan beskrev hun oplevelsen
Mens hendes mand tilkaldte hjælp, oplevede hun ifølge egen beretning noget helt andet.
Hun beskriver, hvordan hun befandt sig i et landskab med intense farver og en følelse af at være løsrevet fra sin krop. Oplevelsen rummede både natur og dyr, og hun fortæller, at hun følte en stærk tilknytning til omgivelserne.
”Jeg kunne mærke kærligheden komme fra alle disse dyr, det var den smukkeste følelse og tilhørsforhold,” siger hun og beskriver samtidig et møde med sin afdøde hund.
Efter flere dage på hospitalet vendte hun tilbage til sin krop og kom sig efter indre blødninger.
Opholdet efterlod et varigt indtryk, hvor hun ifølge egen forklaring fik en ny forståelse af livet.
Siden har hendes historie fået opmærksomhed, og reaktionerne fra andre spænder fra genkendelse til undren, mens fortællingen fortsat lever videre som en personlig beretning om en grænseoplevelse.
