Nicolai Haugsted
Socialdemokratiet købte sig et mandat, afslører Altinget.
Resultatet af forrige års valg til Europa-Parlamentet gav ikke mandat til Alternativet, men partiets stemmer fik alligevel betydning for mandatfordelingen – og udløste samtidig en økonomisk aftale med Socialdemokratiet.
Alternativet modtog efter valget 1,75 millioner kroner fra Socialdemokratiet som led i et fælles valgforbund, hvor også SF indgik.
Det kan Altinget afsløre.
Stemmer uden mandat – men med betydning
Ved valget i juni 2024 opnåede Alternativet 65.228 stemmer, svarende til 2,7 procent. Resultatet var ikke tilstrækkeligt til at sikre en plads i Europa-Parlamentet.
Stemmerne indgik dog i det samlede regnskab for valgforbundet, hvilket bidrog til, at Socialdemokratiet opnåede et ekstra mandat. Ifølge vurderinger ville mandatet ellers være tilfaldet Venstre.
Aftalen mellem partierne indeholdt derfor en økonomisk kompensation, som fremgår af Alternativets regnskab.
Kritik af manglende gennemsigtighed
Valgforsker Kasper Møller Hansen peger på, at vælgere bør kende til økonomiske aftaler mellem partier i valgforbund før et valg.
“Det er vigtigt, at det kommer frem, at man i valgforbundene giver betaling for de stemmer, man har fået. Som vælger ville jeg gerne have haft den information før valget, så jeg kunne tage stilling til, om jeg ville være med i den handel”, siger han.
Ingen juridiske problemer
På trods af kritikken vurderer juridiske eksperter, at aftalen holder sig inden for lovens rammer.
“Der er ikke noget ulovligt. Det ville der være, hvis man køber en individuel stemme. Så lokker man tydeligt folk til at købe noget, som de ellers ikke ville have gjort”, siger professor emeritus Jørgen Albæk Jensen.
Valgforbund fungerer ved, at partier i første omgang tælles som en samlet enhed, hvorefter mandater fordeles internt mellem partierne.
Socialdemokratiet og Alternativet har begge afvist, at der er noget usædvanligt ved aftalen. Fra socialdemokratisk side fremgår det, at økonomisk støtte i sådanne tilfælde tidligere er blevet anvendt, blandt andet for at sikre politisk arbejde i perioden efter valget.
