Forside Biler Frister bilkøberne: Tilbyder 6 års service – gratis

Frister bilkøberne: Tilbyder 6 års service – gratis

Bil reparation bremse / car repair brake
Shutterstock.com

Kunne du finde på at takke ja?

Overgangen til elbil kan for mange føles som et spring ud på dybt vand.

Suzuki forsøger nu at gøre springet lidt mindre dramatisk med en ny kampagne, der især spiller på tryghed frem for tekniknørderi.

Bilproducenten tilbyder i øjeblikket seks års fri service oven i købet ved køb af den nye e Vitara.

Det skriver Boosted.

Kampagnen gælder frem til udgangen af juni og er målrettet de købere, der stadig overvejer, om elbil er det rigtige valg.

Serviceaftalen dækker op til 120.000 kilometer og inkluderer blandt andet arbejdsløn, væsker og almindelige servicekomponenter. Sliddele som bremser og dæk er dog ikke en del af pakken.

Samtidig følger seks års garanti med, hvilket samlet set skal give ro i maven i de første år bag rattet.

Tre udgaver – fra basis til luksus

Modellen starter ved 229.990 kroner i versionen Club. Her får man 144 hestekræfter, et batteri på 49 kWh og en rækkevidde på lidt over 340 kilometer. Udstyrslisten tæller blandt andet varmepumpe, adaptiv fartpilot og navigation.

Trinnet over hedder Active og koster fra knap 247.000 kroner. Her vokser batteriet til 61 kWh, og rækkevidden strækker sig op mod 426 kilometer. Komforten løftes med varme i både rat, sæder og forrude.

Topmodellen Adventure ligger fra cirka 267.000 kroner og byder på ekstraudstyr som glastag, 360 graders kamera, elektrisk førersæde og et lydsystem med flere højttalere.

Firehjulstræk som joker

Et af de mere opsigtsvækkende elementer i modellen er muligheden for firehjulstræk i de højere udstyrsvarianter. Funktionen, der koster ekstra, er stadig relativt sjælden blandt elbiler i samme prisklasse.

Med firehjulstræk stiger effekten til 184 hestekræfter, og det kan give bedre fremkommelighed i vintervejr eller på glatte veje.

Suzuki forsøger samtidig at gøre bilen nem at gå til. Fysiske knapper er bevaret til centrale funktioner som ventilation, og flere systemer kan styres via stemmekommandoer.

Strategien peger mod en målgruppe, der ikke nødvendigvis er teknikentusiaster, men som ønsker en overskuelig overgang fra benzin til el.

Ads by MGDK