Kathrine Frich
Putin har en helt særlig måde, hvorpå han forsøger at vinde Trump over på sin side.
Når verdens mest magtfulde ledere mødes, bliver hvert blik, hvert håndtryk og hver bemærkning gransket for tegn på enten respekt eller skjulte magtkampe.
Men ifølge en tidligere Kreml-topfigur bygger relationen mellem Ruslands og USA’s ledere ikke på personlig kemi.
Tværtimod beskrives forholdet som et nøje udtænkt psykologisk spil, hvor begge parter forsøger at aflæse og påvirke hinanden.
En leders perspektiv
Mikhail Kasjanov, som tjente som Vladimir Putins første premierminister fra 2000 til 2004, delte for nylig sine synspunkter om forholdet mellem Putin og Donald Trump.
I et eksklusivt interview med Digi24, beskrev den tidligere embedsmand en unik “kemi”, som synes at eksistere mellem de to mænd.
Kasjanov bemærkede, at fra Trumps perspektiv fremstår Putin som en stærk og beslutsom figur, som kan træffe store beslutninger uden tøven.
Denne opfattede styrke har skabt en følelse af sympati eller gensidig respekt under deres højprofilerede møder.
Kasjanov pegede på det berømte Helsinki-topmøde som et klart eksempel på denne dynamik i praksis. I de øjeblikke så Trump en medleder, som sagde sin mening og udstrålede total autoritet.
Den russiske dissident antyder dog, at hvad Trump ser som styrke, ser Putin som en åbning for en helt anden form for strategi.
Kunsten at manipulere
For Putin er tilgangen rodfæstet i hans fortid som KGB-officer og specialist i manipulation af den offentlige mening.
Kasjanov forklarede, at den russiske præsident sandsynligvis har vurderet sin modpart ikke som en traditionel statsmand, men som en forretningsmand. Denne sondring er afgørende for, hvordan Kreml håndterer forhandlinger.
Putin forstår, at Trump er motiveret af aftaler, håndgribelige resultater og konceptet om profit snarere end strengt diplomatiske protokoller.
På grund af dette holder Putin angiveligt diskussioner på et niveau, som føles velkendt for en virksomhedsleder. Han omgår ofte traditionelle udenrigsministerielle kanaler for at tale om fremtidige projekter og store aftaler.
Kasjanov advarede om, at denne forretningsførste tilgang ofte udelukker de sande eksperter inden for krig, politik og internationalt samarbejde.
“Men… specialister i forhandlinger, i den politiske sfære, i krigens sfære… deltager ikke i denne proces,” fortalte Kasjanov til Digi24.
Denne udelukkelse af professionelle diplomater er grunden til, at den tidligere premierminister mener, at disse samtaler på højt niveau ofte ikke formår at producere varige eller meningsfulde resultater for det internationale samfund.
Siden han forlod den russiske regering i 2004, er Kasjanov blevet en udtalt kritiker af den mand, han engang tjente.
