Mikkel Petersen
Noget ser ud til at være under opsejling omkring statsministeren.
Mette Frederiksen har gennem flere år haft et fast greb om Socialdemokratiet og været vant til at samle partiet om sine beslutninger.
Derfor vækker det også opsigt, når der opstår uro i egne rækker.
Netop nu ser utilfredsheden ud til at vokse internt i partiet, og flere socialdemokrater har svært ved at forstå den kurs, statsministeren har valgt i forbindelse med den seneste ministerrokade.
Når Socialdemokratiets folketingsgruppe mødes for første gang siden rokaden, ventes diskussionerne derfor ikke kun at handle om nye ministertitler og arbejdsopgaver.
Under overfladen ulmer en bredere frustration, som ifølge flere vurderinger rækker langt ud over de konkrete personudskiftninger.
Mere end et ministerskifte
Ifølge TV 2’s politiske analytiker Camilla Stampe handler uroen ikke alene om beslutningen om at gøre Peter Hummelgaard til ny finansminister, mens Nicolai Wammen er rykket til Udenrigsministeriet.
Hun peger på, at utilfredsheden også bunder i, hvordan magten og ministerposterne generelt er blevet fordelt i partiet.
“Mette Frederiksens beslutning har skabt vrede og frustrationer, og der er rigtig mange i den socialdemokratiske gruppe, der har svært ved at forstå hendes beslutning,” siger Camilla Stampe til TV 2.
Flere føler sig overset
Bag kulisserne spiller de såkaldte kaffeklubber fortsat en vigtig rolle i Socialdemokratiet.
Kaffeklubberne er uformelle alliancer i partiet, hvor medlemmer støtter hinanden og arbejder for fælles interesser.
Ifølge Camilla Stampe oplever flere grupperinger nu, at de er blevet overset i forbindelse med rokaden.
Det har skabt undren og irritation blandt flere folketingsmedlemmer, som havde forventet en anden fordeling af posterne.
Særligt kredsen omkring Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard nævnes som et punkt, der fylder i diskussionerne.
Uro på et følsomt tidspunkt
Den interne utilfredshed kommer på et tidspunkt, hvor regeringen står over for en række store politiske opgaver, og hvor sammenholdet i partiet er afgørende.
Hvor omfattende frustrationen reelt er, bliver først for alvor synligt, når folketingsgruppen mødes. Én ting står dog allerede klart.
Diskussionen handler ikke længere kun om, hvem der blev finansminister. Den handler i stigende grad om magt, indflydelse og balancen mellem de forskellige fløje i Socialdemokratiet.
