Forside Udland Trist nyt fra filmverdenen: Populær skuespiller er gået bort

Trist nyt fra filmverdenen: Populær skuespiller er gået bort

Kiste, coffin, død, dead, rip, hvil i fred
Shutterstock

Nu bekræfter familien den triste nyhed.

Filmverdenen har mistet endnu en af de profiler, som mange gennem årene har stiftet bekendtskab med på både det store og det lille lærred.

Den amerikanske skuespiller medvirkede i en række populære film og tv-serier og efterlod sig et omfattende cv, der strakte sig over flere årtier.

Nu er der kommet en trist melding fra familien.

Skuespilleren Anthony Guidera er død i en alder af 65 år.

Det bekræfter hans hustru, Valarie Guidera, over for TMZ.

Ifølge mediet faldt Anthony Guidera om i parrets hjem den 11. maj efter et pludseligt hjertestop. Han blev efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor han lå i koma i flere uger.

Efter tre ugers behandling traf familien beslutningen om at slukke for respiratoren, så han kunne få lov til at dø naturligt.

Lægerne mangler fortsat svar

Selv flere uger efter hændelsen har lægerne endnu ikke kunnet fastslå den præcise årsag til hjertestoppet, skriver TMZ.

Dermed står familien fortsat uden svar på, hvorfor den ellers erfarne skuespiller pludselig blev ramt.

Kendt fra flere store produktioner

Anthony Guidera var gennem sin karriere en del af en lang række kendte produktioner.

Mange filmfans vil især huske ham for rollen som bodyguard i den tredje film i den ikoniske “Godfather”-serie.

Derudover medvirkede han i film som “Armageddon”, “The Postman” og “Species”, ligesom han også optrådte i populære tv-serier som “Baywatch” og “Angel”.

Selv om han sjældent indtog hovedrollerne, var han et velkendt ansigt i Hollywood og en skuespiller, som gennem årene satte sit præg på en lang række produktioner.

Nu sørger familie, venner og fans over tabet af den amerikanske skuespiller.

Ads by MGDK