En gruppe café-ejere er blevet så trætte af at tørre andres ekskrementer op, at de har bedt kommunen om at fjerne det udendørs spiseområde, der er foran caféen.
Lige nu læser andre
Ejerne af en lille café ved navn Bliss Tea Rooms i Irland er særdeles trætte af at møde ind til pis, lort og narkotika på bordene og jorden ved deres udendørs serveringsområde.
Faktisk så trætte, at de har bedt kommunen – som ejer bordene – om at fjerne dem.
Det kan man ifølge Mirror læse i et opslag på Facebook, hvor én af ejerne har delt et overvågningsbillede af en ukendt person, som tilsyneladende sidder og laver stort ved siden af et bord.

“Vi elsker vores serveringsområde og nyder at gøre det så smukt som muligt med friske blomster og yderligere siddepladser,” starter opslaget, som dog fortsætter mere negativt:
“[…] ingen person bør blive forlangt at rydde andres ekskrementer op.”
I opslaget skriver ejeren desuden, at de ikke vil tilbyde deres gæster at bruge siddepladser, når de ved, at det “har været brugt som et offentligt toilet.”
“Dette er ikke første gang, at vi har set noget som dette på vores kamera,” står der desuden i opslaget, hvor man også kan læse, at de ofte ser folk tage narkotika på bordene.
“Vi har holdt os fra at dele fotos og videoer indtil nu, men det her var bare dråben,” slutter opslaget af, ligesom ejeren har forklaret, at de nu har bedt kommunen om at fjerne bordene og stolene for at løse problemet.
Møder stor opbakning
Selvom både ejere og kunder er kede af at skulle af med det velbesøgte, udendørs serveringsområde, er beslutningen blevet taget godt imod af caféens kunder.
Det kan man læse i kommentarfeltet, hvor en for eksempel har skrevet: “Fantastiske folk der driver denne lokale forretning. Væmmes over at se, at i blev udsat for denne opførelse fra de laveste af de lave.”
En anden har skrevet: “[Det er jeg] så ked af Martina, Mark og jeres fantastiske ansatte. Det er ulækkert, I arbejder så hårdt. Tak for jeres dejlige kaffe. Gud velsigne jer,” og en tredje har ligeledes skrevet: “Det er bare ulækker opførelse […]. Nogle folk derude har bare ingen respekt […].”