Myg er mere kræsne, end du tror: Forskere har fundet ud af, hvem de går efter

Du kender måske situationen.

En lun sommeraften sidder flere mennesker samlet på terrassen, men af en eller anden grund er det altid den samme person, der konstant klasker efter myg.

Mens nogle slipper næsten uskadt gennem aftenen, virker andre som en magnet for de små blodsugere.

I årevis har der floreret teorier om, at blodtype, hårfarve eller andre fysiske kendetegn afgør, hvem myggene går efter.

Nu har forskere imidlertid fået et langt bedre indblik i, hvad der faktisk får myg til at vælge deres ofre.

Resultaterne viser, at myg langt fra angriber tilfældigt.

Tværtimod foretager de en overraskende præcis udvælgelse baseret på en række signaler fra menneskekroppen.

Myg følger kroppens signaler

Ifølge forskerne er det især hunmyg, der står bag de irriterende stik, da det kun er dem, der suger blod.

Deres jagt begynder med den kuldioxid, mennesker udånder. Det fungerer som et slags pejlemærke, der hjælper myggen med at finde frem til potentielle ofre.

Når myggen kommer tættere på, begynder andre faktorer at spille en endnu større rolle.

Kropsvarme, fugtighed og især kroppens naturlige lugt bliver afgørende for, hvem der ender som aftenens hovedret.

Det skriver Tn.nova.

Ét stof vækker særlig interesse

I en ny undersøgelse af arten Aedes aegypti, som blandt andet kan sprede denguefeber og gul feber, fandt forskerne et interessant mønster.

Personer med højere niveauer af stoffet 1-octen-3-ol på huden tiltrak markant flere myg end andre.

Stoffet, som også kaldes “svampealkohol”, er blot ét af mange lugtstoffer, som kroppen naturligt udskiller.

Forskerne har identificeret mindst 27 forskellige forbindelser, som myg er i stand til at registrere og reagere på.

Myten om blodtypen får et skud for boven

Samtidig udfordrer forskningen en af de mest sejlivede myter om myg.

Mange tror, at bestemte blodtyper gør nogle mennesker mere attraktive for myg end andre.

Ifølge forskerne findes der dog ikke overbevisende videnskabelig dokumentation for den påstand.

Der er heller ingen klare beviser for, at øjenfarve, hårfarve eller hudtone spiller en afgørende rolle.

Din livsstil kan gøre en forskel

Forskerne peger dog på, at livsstilen kan påvirke risikoen for myggestik.

Alkohol kan blandt andet øge kroppens temperatur, ændre hudens lugt og få mennesker til at udånde mere kuldioxid.

Det kan gøre nogle personer mere interessante for myggene.

Med stigende temperaturer og flere myg i Europa bliver forståelsen af deres adfærd stadig vigtigere.

For selvom ingen helt kan undgå de summende gæster, tyder forskningen på, at nogle mennesker ganske enkelt står højere på menuen end andre.