Historikken viser et tydeligt mønster i de største gevinster.
Der er næsten ingen grænse for de drømme, man kan føre ud i livet, hvis man vinder over en halv milliard danske kroner, som der er på højkant i aftenens trækning i Eurojackpot.
Men hvor i landet kan det mon bedst betale sig at drømme stort?
Listen over de største danske gevinster i Eurojackpot taler tilsyneladende sit tydelige sprog om den sag.
Hele 17 af de 25 største danske gevinster i Eurojackpot er landet øst for Storebælt.
Sådan skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Hos Danske Spil understreger man, at ligesom det er helt tilfældigt, hvilke tal, der bliver udtrukket, så er det også helt tilfældigt, hvor i kongeriget gevinsterne lander, når de bliver vundet.
”Der kan garanteret nogle gange godt være forskel på, hvor højlydt vinderne jubler, alt efter hvor i landet, vi befinder os, men glæden over gevinsten er den samme – både hos os og hos kunderne. Vi bliver glade hver eneste gang, vi får lov til at udbetale en stor gevinst, uanset om pengene lander i København eller længere vestpå,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Fordelt på regioner ser oversigten over de 25 største, danske gevinster i Eurojackpot således ud:
Nordjylland: 1
Syddanmark: 5
Midtjylland: 1
Sjælland: 7
Hovedstaden: 10
Grønland: 1
De 25 største danske Eurojackpot-gevinster
1. 760.818.030 Eurojackpot, 4. juni, 2024 (Region Hovedstaden)
2. 759.318.630, 2022 (Region Syddanmark)
3. 315.009.958, 2015 (Region Hovedstaden)
4. 310.785.127, 2021 (Region Sjælland)
5. 210.688.619, 2018 (Region Sjælland)
6. 149.420.552, 2025 (Region Hovedstaden)
7. 148.183.435, 2017 (Region Nordjylland)
8. 135.177.015, 2012 (Region Hovedstaden)
9. 114.000.000, 2017 (Region Hovedstaden)
10. 107.000.000, 2022 (Region Syddanmark)
11. 69.678.692, 2021 (Region Sjælland)
12. 63.517.130, 2026 (Region Hovedstaden)
13. 63.287.630, 2023 (Region Sjælland)
14. 63.257.880, 2017 (Region Sjælland)
15. 50.002.197, 2024, (Region Hovedstaden)
15. 50.002.197, 2024, (Region Syddanmark)
17. 46.309.910, 2018 (Region Hovedstaden)
18. 38.444.366, 2025 (Region Syddanmark
19. 32.596.806, 2024 (Region Hovedstaden)
20. 22.970.883, 2024 (Region Sjælland)
20. 22.970.883, 2024 (Region Syddanmark)
20. 22.970.883, 2024 (Region Midtjylland
23. 19.658.488, 2018 (Region Sjælland)
24. 18.667.332, 2019 (Grønland)
25. 18.482.286, 2018 (Region Hovedstaden)
(1-15 er førstepræmier, 16-25 er andenpræmier)