Forside Dyr Professor kommer med klar advarsel: Pas på denne slags flåter

Professor kommer med klar advarsel: Pas på denne slags flåter

flåter, ticks, have, græs
Shutterstock.com

En norsk professor advarer rejsende om, at der findes farlige flåtarter i både Sydeuropa, Baltikum og Tyrkiet.

De fleste kender skovflåten, som er en lille blodsugende mide, og som er den mest udbredte art i Skandinavien.

Rejser man derimod til lande som Sydeuropa, Baltikum, Finland eller Tyrkiet i løbet af sommerferien, bør man dog være opmærksom på andre og mere alvorlige arter.

Sådan lyder det i en advarsel fra Randi Eikeland, professor og leder af Nationalt Center for Flåtbårne Sygdomme, ifølge Dagbladet.

Nye arter og ukendte smitstoffer

Ifølge Eikeland handler advarslen både om forekomsten af nye flåtarter og om, at kendte arter kan bære på andre former for smitstoffer.

“Det handler både om, at der kan være andre typer flåter, og at de kendte flåtarter kan have andre typer smitstoffer i sig,” forklarer hun til det norske medie.

Et bid fra en almindelig skovflåt kan medføre sygdomme som borrelia og TBE, der også omtales som centraleuropæisk hjernebetændelse.

Bliver man derimod bidt af flåtarter fra det østlige Europa, kan konsekvenserne desværre vise sig at være langt mere alvorlige.

Farlige arter fra det østlige Europa

Taiga-flåten minder en del om skovflåten og findes blandt andet i Baltikum og Finland, men bærer en mere aggressiv variant af TBE-virussen.

Endnu mere alvorlig er jagtflåten, som kan overføre den livstruende sygdom Krim-Congo hæmoragisk feber.

Denne art er især udbredt i dele af Østeuropa og har desuden bredt sig til Sverige samt enkelte fund i Norge.

Den kraftige hedebølge, der har ramt store dele af Europa, har dog resulteret i, at det tørre vejr aktuelt begrænser flåternes aktivitet.

Bliver man alligevel bidt, bør flåten fjernes hurtigst muligt, hvorefter man i tre uger bør holde øje med bidstedet og søge læge ved udslæt eller sygdomstegn. Professoren anbefaler desuden at fotografere flåten, inden den fjernes.

Ads by MGDK