Geggo har én stor bekymring om den kommende film.
Stephanie “Geggo” Salvarli er vant til at dele store øjeblikke fra sit liv med offentligheden.
Denne gang er det dog ikke hendes egen historie, der er i fokus, men fortællingen om et af de mest kendte navne i dansk sport.
Der arbejdes i øjeblikket på spillefilmen ‘The Viking Warriors’, som skildrer den tidligere verdensmester Mikkel Kesslers vej til toppen af international boksning.
For Geggo, der er Mikkel Kesslers niece, er projektet noget helt særligt.
Hun ser frem til at opleve historien på det store lærred, men der er én ting, som fylder mere end alt andet.
Har én stor bekymring
HER&NU mødte Stephanie Salvarli på Roskilde Festival, hvor hun deltog i en talk arrangeret af Psykiatrifonden om mental sundhed.
Her kom samtalen også ind på den kommende film, og realityprofilen lagde ikke skjul på, at hun glæder sig til premieren.
Samtidig fortalte hun, at hendes største bekymring handler om hendes afdøde mormor, den folkekære “Mopper”, som også bliver en del af filmens fortælling.
“Min største forhåbning med filmen og min eneste bekymring er, om min mormor bliver portrætteret ordentligt, fordi hun er her ikke til at kunne sige, “Hov hov, den går ikke”, hvor alle os andre er her til at sige, “Hvad var det?’,” siger Stephanie til mediet.
Hun håber især, at filmen viser de mange positive sider af Mopper, ligesom Mikkel Kessler gjorde i sin bog om livet og karrieren.
Ifølge Geggo er det vigtigt, at familiens historie bliver fortalt med respekt, når en person ikke længere selv har mulighed for at kommentere på, hvordan vedkommende bliver fremstillet.
Har stor tillid til filmholdet
Selvom bekymringen fylder, understreger Stephanie Salvarli, at hun indtil videre har stor tiltro til holdet bag produktionen.
Hun peger blandt andet på, at Bodil Jørgensen skal spille rollen som Mopper, og det giver hende ro.
‘The Viking Warriors’ følger Mikkel Kesslers rejse fra talentfuld bokser til verdensmester.
Sylvester Byder spiller hovedrollen som den tidligere bokseprofil, mens optagelserne allerede er i gang.