Kamille Isaksen
Ikke alle er enige om truslens umiddelbarhed.
Når verdens militærmagter begynder at rette blikket mod nye trusler, sker det sjældent uden grund.
Gennem årtier har forsvarsalliancer udarbejdet detaljerede beredskabsplaner, som forhåbentlig aldrig bliver nødvendige at tage i brug.
Men nye efterretningsvurderinger peger nu på, at et velkendt og bekymrende scenarie igen er rykket højt op på dagsordenen.
Bekymrende nye tegn
En fremtrædende journalist har afdækket advarsler om potentielle militære træk i Østeuropa.
Efterretningsrapporter indikerer, at Rusland aktivt overvejer muligheder for angreb mod NATO-lande.
Ifølge en rapport fra WP, der refererer til en artikel i Washington Post, har USA den seneste måned advaret sine europæiske allierede om den voksende trussel.
Fokus er stærkt centreret om Polen og de baltiske stater.
Tidligere CIA-direktør Bill Burns delte et dystert syn på situationen og advarede om, at risikoen for en bredere konflikt vokser dag for dag. Han mener, at presset på ledelsen skaber et ustabilt miljø.
“Jeg vil sige, at risikoen for eskalation er reel og voksende, primært fordi Putin er under stigende pres derhjemme og taber på slagmarken,” udtalte Burns ifølge den oprindelige rapport.
Ikke alle er enige
Ikke alle er enige om truslens umiddelbarhed. Nogle sikkerhedseksperter mener, at de seneste efterretningssignaler blot kan være en form for psykologisk krigsførelse.
De ser snakken som typisk russisk sabelraslen designet til at skabe panik.
Samtidig har efterretningshold ikke set nogen faktiske troppebevægelser, der ville vise umiddelbare forberedelser til en invasion.
Alligevel forbliver topvestlige embedsmænd dybt bekymrede over de efterretninger, de læser. De mener, at faren ikke kan ignoreres fuldstændigt.
“Embedsmænd siger, at de ser tegn på, at Rusland er ved at støve planer af for at angribe NATO-mål og aktivt gennemgår dem,” skrev Ignatius i sin analyse.
Søgningen efter fred
Brændpunkter som Hviderusland og Kaliningrad-oblasten giver anledning til størst bekymring.
NATO-embedsmænd bemærker, at placering af defensive styrker nær grænsen kunne give Vladimir Putin en undskyldning for at handle.
Som svar forbereder lande som Estland sig på at slå hurtigt tilbage, hvis grænselinjer krydses.
Det ultimative mål er at finde en måde at stoppe en bredere krig på, før den eskalerer ud af kontrol.
Ignatius undrer sig over, hvem der kan overbevise de to sider om at stoppe med at kæmpe, og peger direkte på USA’s præsident Donald Trump.
En stor kommende begivenhed vil teste, om det globale samfund kan håndtere krisen.
“På NATO-topmødet i Ankara vil verden se, om den tager denne opgave alvorligt,” konkluderede Ignatius.
