Bedstefar betalte den ultimative pris for en aftentur.
Naturen kan på et øjeblik skifte fra fredfyldt til livsfarlig, og selv mennesker, der holder god afstand til vilde dyr, kan blive fanget i uforudsigelige situationer.
Det fik en mand i Yellowstone National Park en brutal påmindelse om fredag aften.
En ældre mand blev alvorligt kvæstet, da en ophidset bison tyr angreb ham og slyngede ham flere meter op i luften på Bridge Bay Campground syd for Fishing Bridge.
Det skriver CowboyStateDaily, hvor du også kan se uheldt.
Manden gik en aftentur sammen med sit barnebarn, da dyret pludselig rettede sin aggression mod dem.
Den professionelle fotograf Mike MacLeod overværede hele hændelsen.
Han var begyndt at filme bisonen, efter den var kommet ind på campingpladsen og havde jagtet en gruppe børn, som dog nåede at komme væk. Kort efter lagde dyret sig i støvet, og situationen så ud til at være faldet til ro.
En aftentur med adrenalin
Bedstefaren og barnebarnet befandt sig ifølge MacLeod omkring 100 meter fra bisonen, da de kortvarigt stoppede for at tage billeder.
Kort efter gik dyret til angreb.
“Bisonen fangede ham med sit venstre horn i hoften og kastede ham op i luften.” fortæller MacLeod. Manden slog en kolbøtte i luften, inden han landede hårdt på siden.
Bisonen blev stående over den kvæstede mand, og MacLeod frygtede, at angrebet ville fortsætte.
Derfor løb han mod dyret, råbte højt og forsøgte at virke truende. Flere andre fulgte trop, og til sidst flygtede bisonen.
Mens nogle holdt udkig efter dyret, ringede andre efter hjælp og tog sig af den tilskadekomne, indtil redningspersonale ankom.
Ifølge MacLeod havde hverken den kvæstede mand eller hans barnebarn handlet uforsvarligt.
“De var bare ude at gå en aftentur, kom rundt om et hjørne, og så stod der en bison.” siger han.
Fotografen peger på, at bisonens parringssæson fra juni til september kan gøre tyre usædvanligt aggressive, men understreger samtidig, at angrebet kom helt uventet.