Mikkel Petersen
Økonomiske eksperter peger på en enkel tommelfingerregel, som kan give større tryghed.
Mange føler sig mest trygge, når der står et stort beløb på bankkontoen. Andre når ofte frem til månedens sidste dage med en saldo, der er tæt på nul.
Ifølge økonomiske eksperter er ingen af delene den optimale løsning.
I stedet peger de på en enkel tommelfingerregel, der kan skabe både økonomisk tryghed og en mere fornuftig brug af dine penge.
En enkel tommelfingerregel
Ifølge eksperter i privatøkonomi bør du som udgangspunkt have et beløb svarende til én til to måneders faste udgifter stående på din lønkonto.
Det dækker typisk husleje eller boliglån, dagligvarer, transport, forsikringer, abonnementer og andre faste regninger.
Er du i tvivl om, hvor meget du bruger hver måned, kan det være en god idé at gennemgå dine kontoudtog eller benytte en budgetfunktion i din bankapp.
Det giver et mere præcist billede af dit reelle behov.
Det skriver mediet Nlc.
Hav en økonomisk buffer
Ud over de faste månedlige udgifter anbefaler eksperterne, at du har en mindre buffer til uforudsete regninger.
Det kan eksempelvis være en bil, der pludselig skal repareres, en uventet tandlægeregning eller et depositum, som reserveres på kontoen ved hotel- eller billeje.
En økonomisk buffer kan være med til at forhindre, at du kommer i overtræk eller mangler penge, når uventede udgifter opstår.
For mange penge kan også være en ulempe
Selvom det kan føles betryggende at have en stor opsparing stående på lønkontoen, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning.
De fleste lønkonti giver kun en begrænset rente, hvilket betyder, at pengenes værdi over tid bliver udhulet af inflationen.
Samtidig peger eksperter på, at mange lettere kommer til at bruge penge impulsivt, når store beløb altid er umiddelbart tilgængelige.
Har du penge, som du ikke forventer at få brug for inden for de kommende måneder, kan det derfor være en fordel at placere dem på en opsparingskonto eller i en anden opsparingsform.
Husk nødopsparingen
Eksperter anbefaler også, at din daglige økonomi og din nødopsparing holdes adskilt.
En nødopsparing bør være forbeholdt større uforudsete hændelser som arbejdsløshed, sygdom eller større reparationer. Den anbefales ofte at svare til tre til seks måneders faste leveomkostninger.
Det vigtigste er derfor ikke at have flest mulige penge stående på lønkontoen, men at have nok til hverdagens udgifter, en passende buffer til uforudsete regninger og en separat nødopsparing, hvis uheldet skulle være ude.
