Forside Udland JD Vance reagerer på Epstein-brøler: Vi fuckede op

JD Vance reagerer på Epstein-brøler: Vi fuckede op

JD Vance
FotoField / Shutterstock

Vicepræsident JD Vance indrømmer fejl i kommunikationen om de omdiskuterede Epstein-dokumenter.

JD Vance holder sig ikke tilbage, når det kommer til at sætte ord på Trump-regeringens håndtering af frigivelsen af de meget omtalte Epstein-filer.

Filerne handler om sagen mod den dømte rigmand og sexforbryder Jeffrey Epstein, som har fået konsekvenser for en lang række kendte personer de seneste år.

Vicepræsidenten kommer med sin indrømmelse i det seneste afsnit af podcasten ‘The Joe Rogan Experience’.

Her medvirkede han i et interview på tre timer med værten Joe Rogan, hvor de blandt andet drøftede netop Epstein-filerne. Det skriver blandt andre New York Times.

“Jeg siger det helt ærligt: Vi fuckede op i kommunikationen omkring Epstein-filerne. Det gjorde vi. Men mener jeg, at grunden til, at vi fuckede op i kommunikationen, var, at vi forsøgte at skjule noget? Nej,” siger han i podcasten.

Bondi overdrev

Under samtalen bemærker Joe Rogan, at amerikanerne burde være urolige over den kraftige modvilje mod at lægge filerne frem.

Ifølge Vance bunder problemet dog i, at Trumps tidligere justitsminister Pam Bondi kom til at male indholdet op i for stærke farver.

Bondi gav efter hans udlægning et forkert billede af, hvad materialet rummede, og hvad det ikke rummede.I 2025 hævdede hun blandt andet, at hun havde Epsteins kundeliste liggende på sit skrivebord.

Der er dog aldrig dukket dokumentation op for, at en sådan liste rent faktisk skriver, skriver Politico.

Burde være sket hurtigere

Vance er dog af den klare opfattelse, at regeringen fra begyndelsen burde have offentliggjort samtlige dokumenter.

“Jeg mener, vi bare skulle have frigivet det hele helt fra starten. Selvfølgelig tager det tid at gennemgå tingene og sløre ofrene og så videre, men vi skulle have gjort det så hurtigt som muligt,” siger han.

Ads by MGDK