Forside Indland Vigtig besked til Lidl-kunder: Har du købt dette, risikerer du...

Vigtig besked til Lidl-kunder: Har du købt dette, risikerer du at få roskildesyge

Lidl
Jeppe Gustafsson / Shutterstock.com

Virussen kan give roskildesyge, og kunder opfordres derfor til ikke at spise produktet.

Frosne bær er en fast del af mange danskeres fryser og bliver ofte brugt i alt fra smoothies til desserter.

Men nu advarer Lidl om, at et bestemt produkt kan udgøre en sundhedsrisiko og derfor straks bør fjernes fra køkkenet.

Supermarkedskæden tilbagekalder en pakke økologisk bærmix, efter at der er blevet fundet norovirus i en stikprøvekontrol.

Virussen kan give roskildesyge, og kunder opfordres derfor til ikke at spise produktet.

Tilbagekalder populært bærprodukt

Det drejer sig om Freshona Økologisk Bærmix 300 gram med bedst før-dato 2. marts 2028.

Ifølge Lidl blev norovirus påvist under en rutinemæssig kontrol, og derfor er det ikke muligt at udelukke en sundhedsrisiko ved at spise bærrene.

Norovirus er den hyppigste årsag til roskildesyge og kan blandt andet medføre kvalme, opkast, diarré og mavesmerter.

Kunder kan få pengene retur

Har du købt det berørte produkt, opfordrer Lidl til, at du enten kasserer det eller afleverer det i en af kædens butikker.

Du kan få pengene tilbage, selv hvis du ikke længere har kvitteringen.

Lidl henviser desuden til Fødevarestyrelsens vejledning om håndtering af færdigpakkede, frosne bær.

Kæden beklager samtidig de gener, som tilbagekaldelsen måtte medføre for kunderne.

Ads by MGDK