Forside Udland Etårig dreng fundet død foran hospitalet: Havde siddet i 47...

Etårig dreng fundet død foran hospitalet: Havde siddet i 47 grader varm bil i ni timer

Police,Car,Red,And,Blue,Lights
Shutterstock

En etårig dreng er død, efter at han angiveligt tilbragte næsten ni timer alene i en bil ved et hospital.

En enkelt fejl kan få ubærlige konsekvenser, når temperaturerne stiger, og en bil står parkeret i solen.

Hvert år mister børn livet, efter at være blevet efterladt i overophedede køretøjer, og nu er endnu en tragisk sag kommet frem.

En etårig dreng er død, efter at han angiveligt tilbragte næsten ni timer alene i en bil ved et hospital i den amerikanske delstat Georgia.

Politiet har efterfølgende anholdt barnets mor, mens efterforskningen fortsætter.

Temperaturen steg til 47 grader

Ifølge de lokale myndigheder blev alarmen slået onsdag eftermiddag, da en hospitalsansat opdagede et livløst barn i en aflåst bil på en medarbejderparkeringsplads i byen Lawrenceville.

Redningsfolk rykkede hurtigt ud og forsøgte at genoplive den lille dreng, men hans liv stod ikke til at redde.

Det skriver mediet People.

Efter hændelsen målte myndighederne temperaturen inde i bilen til 47 grader.

Politiet oplyser, at moderen var mødt på arbejde omkring klokken 06.55.

Inden da havde hun afleveret sine to ældre børn i dagpleje, men ifølge hendes forklaring glemte hun, at den yngste søn stadig sad fastspændt i bilen.

Politiet kommer med opfordring

Den lokale politiinspektør Dena Pauly oplyser, at moderen er dybt berørt af sønnens død og har beskrevet sig selv som knust.

På et pressemøde opfordrede politiinspektøren samtidig forældre til at være ekstra opmærksomme i en travl hverdag.

Hun understregede desuden vigtigheden af at få tilstrækkelig søvn og søge hjælp, hvis hverdagen bliver for presset, så risikoen for tragiske fejl mindskes.

Ifølge National Safety Council er mindst 17 børn indtil videre i år døde i USA efter at være blevet efterladt i overophedede biler. Sagen efterforskes fortsat af de lokale myndigheder.

Ads by MGDK