Laurids Gjelstrup
49.000 stormer grænsen.
Når tusindvis af migranter på kort tid bevæger sig mod Europas ydre grænser, sætter det igen gang i en debat, som rækker langt ud over grænsehegnet.
Spørgsmål om samarbejde mellem EU-landene, pres på migrationssystemet og mulige følger for resten af Europa fylder, mens den seneste udvikling i den spanske eksklave Ceuta vækker opsigt.
Omkring 49.000 migranter er strømmet ind i Ceuta fra Marokko, og ifølge Morten Rievers Heiberg, professor i spansk historie og samfundsforhold ved Københavns Universitet, er omfanget historisk.
Det skriver TV 2
Til sammenligning passerede omkring 5.000 mennesker grænsen under den seneste store krise i 2021.
Professoren peger på, at en velfungerende udenrigspolitik er afgørende for at begrænse migrantstrømme mod Europa.
Han understreger, at et tæt samarbejde med Marokko spiller en central rolle, ligesom ustabile forhold i Libyen har betydning for udviklingen.
“Med andre ord, en effektiv migrationspolitik handler også om en effektiv udenrigspolitik.”
Konsekvenser for Danmark
Selv om mange danskere kan frygte, at situationen vil få mærkbare følger herhjemme, vurderer Morten Rievers Heiberg, at konsekvenserne ved de danske grænser bliver begrænsede.
Erfaringerne viser ifølge ham, at mange migranter bliver i Spanien eller søger videre mod større lande som Frankrig, der historisk har tætte forbindelser til flere af afsenderlandene i Afrika.
Samtidig forventer professoren, at en del migranter vil blive forsøgt sendt tilbage til hjemlandene, mens andre fordeles til modtagecentre rundt om i Spanien.
Han peger på, at Ceuta ikke har kapacitet til at håndtere så store menneskemængder alene, og at deportationer ofte er juridisk komplicerede.
Bag tilstrømningen ligger ifølge professoren blandt andet fattigdom, håbet om arbejde og ønsket om familiesammenføring.
Samtidig udnyttes migrantstrømmene af organiserede kriminelle netværk.
Han vurderer desuden, at krisen sandsynligvis vil aftage igen, når Spanien, Marokko og øvrige involverede parter finder en politisk og diplomatisk løsning.
