Der findes en specifik regel, som mange overser, og som kan spare ægtepar for tusindvis af kroner i skat.
Mange danskere er optaget af at få mest muligt ud af deres penge, især når det kommer til investeringer.
Det handler om at navigere klogt i et komplekst system af regler og muligheder, som kan have stor betydning for din økonomi.
Når man investerer i aktier, er der særlige skatteregler, som kan påvirke dit endelige afkast markant.
En lille detalje i lovgivningen kan nemlig gøre en stor forskel for din pengepung.
Der findes en specifik regel, som mange overser, og som kan spare ægtepar for tusindvis af kroner i skat.
Den er værd at kende, hvis du og din partner investerer.
Få mere ud af aktierne
I Danmark beskattes aktieindkomst i to trin. De første 79.400 kroner af din aktieindkomst udløser en skat på 27 procent, mens den del, der ligger over den grænse, beskattes med 42 procent.
Disse beløb gælder for indkomståret 2026 og fremgår af Skattestyrelsens vejledningsmateriale om aktier.
For en enlig investor er grænsen klar, da hver krone over 79.400 kroner falder ind under den højere sats. Er man derimod gift og samlevende ved indkomstårets udgang, åbner der sig en anden mulighed.
Uudnyttet bundfradrag for aktieindkomst kan nemlig overføres mellem ægtefæller.
Reglen står i personskattelovens § 8 a, stk. 4, og er beskrevet i Den juridiske vejledning under afsnit C.A.8.2.
Det betyder, at et par tilsammen kan have op til 158.800 kroner i aktieindkomst til den lave sats i 2026.
Dette gælder også, selvom hele beløbet står i den ene ægtefælles navn.
Overførslen af det uudnyttede bundfradrag sker automatisk som en teknisk beregning i årsopgørelsen, når civilstand og aktieindkomst er korrekt registreret.
For par, hvor den ene har store gevinster eller udbytter, og den anden ingen aktieindkomst, kan forskellen mellem 27 og 42 procent løbe op i tusindvis af kroner årligt.
Vælg den rigtige strategi
Selve tidspunktet for beskatningen afhænger af, hvilket princip der gælder for den enkelte investering.
For almindelige aktier bruger private investorer som udgangspunkt realisationsprincippet, hvor gevinst og tab først opgøres, når papirerne sælges.
Det fastslår Skattestyrelsen i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.7.2.
Anderledes ser det ud for investeringsselskaber. Her skal både realiserede og urealiserede gevinster og tab opgøres og beskattes hvert år efter lagerprincippet.
Reglerne for beskatning af investeringsbeviser er samlet på skat.dk, som skelner mellem investeringsforeninger, der typisk beskattes efter realisationsprincippet, og investeringsselskaber, hvor lagerbeskatningen gælder.
Forskellen er væsentlig i praksis. Under realisationsprincippet kan en investor selv styre, hvornår gevinsten udløser skat, og dermed også hvornår progressionsgrænsen overskrides.
Under lagerbeskatning sker det, uanset om der er solgt et eneste papir, da værdien måles på årets sidste dag.
Skattestyrelsen henter selv oplysninger om danske aktier fra bankerne, men det er altid den enkelte investors ansvar at kontrollere årsopgørelsen.
Er der fejl, eller er investeringer i udenlandske papirer og lagerbeskattede fonde ikke oplyst, rettes det manuelt i rubrikkerne for aktieindkomst.
For investorer, der planlægger større salg hen over årsskiftet, kan spredningen af realisationer over to indkomstår være en måde at holde gevinsten inden for den lave sats.
Det gælder dog kun for papirer under realisationsprincippet, da beskatningen for investeringsselskaber følger kalenderåret uanset investors dispositioner.