Kamille Isaksen
Falske billeder af kong Harald skaber røre.
Den digitale verden, vi lever i, byder på mange muligheder, men den rummer også udfordringer.
En af de største er at navigere i den enorme mængde information, der dagligt deles på sociale medier.
Det kan være svært at skelne mellem, hvad der er sandt, og hvad der er falsk, når rygter og påstande spreder sig med lynets hast.
Særligt når offentlige personer eller kongelige familier er i fokus, kan opmærksomheden skabe grobund for indhold, der udnytter situationen til at skaffe klik og reaktioner.
Falske billeder spreder sig
For nylig har der floreret en række falske billeder af den norske Kong Harald og hans familie på Facebook.
Billederne viser blandt andet kongen på hospitalet, omgivet af angiveligt sørgende familiemedlemmer.
Disse scener har dog aldrig fundet sted i virkeligheden. De er i stedet blevet skabt ved hjælp af kunstig intelligens, som kan generere meget overbevisende, men fuldstændig opdigtede, billeder.
En undersøgelse fra NRK har afsløret, at flere af siderne bag opslagene kan forbindes til såkaldte klikfabrikker i Vietnam.
Disse fabrikker arbejder systematisk med at skabe aktivitet på sociale medier for at få opslag til at sprede sig.
Formålet er ofte økonomisk. Jo flere brugere, der klikker sig videre til bestemte hjemmesider, desto større kan indtjeningen nemlig blive på annoncer.
Eskil Grendahl Sivertsen, som er specialrådgiver ved Forsvarets Forskningsinstitut i Norge, peger på, at der er “utrolig mange penge” at hente ved at lokke brugere videre til annoncestyrede hjemmesider.
Kan skabe mistillid
Det handler dog ikke kun om penge, når falsk indhold spredes.
Ifølge Eskil Grendahl Sivertsen kan store mængder af misinformation også skabe forvirring og få brugere til at tvivle på, hvilke oplysninger de overhovedet kan stole på.
“Det fører til, at det bliver uklart, hvad der er sandt, og hvad der er rygter. Så bliver vi skeptiske. Vi har hørt, at der er så meget misinformation derude, at vi begynder at tvivle på alt – også redaktionsstyrede medier. Dermed dyrker man mistillid. På sigt ser vi, at det kan få uheldige konsekvenser for demokratiet,” siger han.
Den danske befolkning, ligesom nordmændene, er dagligt udsat for denne type indhold, og det er derfor vigtigt at være kritisk.
Politiets Sikkerhedstjeneste i Norge, PST, har desuden oplyst, at de følger denne type påvirkningsoperationer ekstra nøje.
