Nu er endnu et kendt navn blevet trukket ind i Epstein-sagen.
Selv flere år efter Jeffrey Epsteins død fortsætter sagen med at trække spor gennem den amerikanske offentlighed.
Nye dokumenter og søgsmål har løbende rettet opmærksomheden mod personer, som ifølge Epsteins ofre befandt sig i kredsen omkring den afdøde finansmand.
Nu er endnu et kendt navn blevet trukket ind i sagen.
Syv kvinder har lagt sag an mod den kendte New York-frisør Frédéric Fekkai, som de beskylder for at have spillet en rolle i Epsteins behandling af unge kvinder.
“Epstein kunne ikke have klaret det uden ham,” lyder det fra en af kvinderne ifølge søgsmålet.
Fekkai afviser alle anklager.
Beskyldes for at have fulgt Epsteins ønsker
Både TMZ og CNN har fået adgang til dokumenter fra sagen ved New Yorks højesteret. Her fremgår en række alvorlige beskyldninger mod den kendte frisør.
De syv kvinder oplyser, at de alle har været ofre for Jeffrey Epstein. Ifølge deres søgsmål blev unge kvinder sendt til Fekkai for at få deres udseende ændret efter Epsteins ønsker.
Det hævdes blandt andet, at deres hår blev stylet, så de fremstod så unge som muligt.
En af kvinderne fortæller desuden, at Epstein ofte ønskede, at deres hår blev afbleget blondt.
Ifølge søgsmålet skulle Epstein jævnligt være kommet til frisøren sammen med grupper af unge kvinder.
Kvinderne mener derfor, at Fekkai havde en vigtig funktion i det system, som Epstein brugte til at kontrollere dem.
Påstår at begge fik noget ud af relationen
Søgsmålet indeholder også påstande om, at relationen mellem Epstein og Fekkai gik begge veje.
Epstein skulle angiveligt have hjulpet frisøren med at få sine hårprodukter ind hos Victoria’s Secret.
Undertøjsvirksomheden var på daværende tidspunkt ejet af Leslie Wexner, som havde en tæt relation til Epstein.
Ifølge kvinderne var der dermed tale om et forhold, hvor begge parter havde noget at vinde.
I søgsmålet hævdes det, at Fekkai-mærket ikke ville have opnået samme succes uden Epsteins hjælp.
Omvendt mener kvinderne, at Fekkai spillede en rolle i Epsteins behandling og kontrol af ofrene.
Frédéric Fekkai afviser anklagerne mod ham.
