Kamille Isaksen
Særligt én ting bliver fremhævet efter begravelsen.
Når kongelige begivenheder finder sted, samler de ofte en enorm opmærksomhed fra både ind- og udland.
Særligt når en nation tager afsked med et elsket statsoverhoved, følger mange med i de bevægende ceremonier og den højtidelige stemning.
En nylig begravelse i vores naboland Norge har dog skabt en del snak om en særlig gæst.
Vedkommendes tilstedeværelse har vakt opsigt og rejst spørgsmål om, hvad der er passende i en sådan situation, og hvor grænserne går.
Det drejer sig om Marius Borg Høiby, som er dronning Mette-Marits søn.
Han deltog i kong Haralds begravelse, selvom han er varetægtsfængslet og dømt for flere voldtægter.
Han fik altså tilladelse til at være med i ceremonierne.
Sætter familien først
Marius Borg Høiby var ikke en del af kisteoptoget gennem Oslos gader, men han deltog både i ceremonien i Oslo Domkirke og ved den private mindehøjtidelighed i Akershus Slotskirke.
Beslutningen om hans deltagelse har fået mange til at reagere, men flere nordmænd udtrykker forståelse for, at han fik mulighed for at tage afsked med den afdøde konge.
Politikerne Sølvi Thomassen og Ingebjørg Godskesen, som fulgte begravelsen på tv, inden de tog til Oslo, mener, at kong Harald selv kan have ønsket Marius’ tilstedeværelse.
“Jeg tror, det var den afdøde konges ønske, at han (Marius, red.) skulle være med. At han ville inkludere alle,” siger Sølvi Thomassen til B.T.
Andre fremmødte ved Kongeslottet peger også på, at en begravelse først og fremmest er en families private afsked med et nært familiemedlem.
Martina Hansen fra Biri og Vibeke Ingø Ernst fra Holmestrand deler det synspunkt, at deltagelsen var rigtig trods den alvorlige situation.
Sagen ændres ikke
Selvom der er forståelse for Marius Borg Høibys deltagelse, betyder det ikke, at nordmændene ser bort fra de forhold, han er dømt for.
Vibeke Ingø Ernst gør det tydeligt, at de to ting er adskilte:
“Vi er jo alle en del af en familie. Han har gjort ting, som ikke er gode og straffes for det. Men lige i denne situation, synes jeg, det var rigtigt, at han var med. Så må retsvæsnet klare resten.”
En svensk besøgende, Mathias Dyberg fra Stockholm, var mere tilbageholdende med at tage klart stilling til spørgsmålet.
Han betegner det som politisk følsomt og mener, at tiden efter sorgperioden bliver afgørende.
Under selve begravelsen gik Marius Borg Høiby ind som den sidste i kirken.
Ifølge B.T.s underholdningsredaktør Fie West var den placering næppe tilfældig, hvilket antyder en bevidst handling for at minimere opmærksomheden.
