Mikkel Petersen
En ny rapport tegner et alvorligt billede af Ruslands planer og advarslen til NATO er klar.
En ny rapport tegner et alvorligt billede af Ruslands konfrontation med Europa.
Ifølge den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) bør NATO ikke regne med, at alliancen nødvendigvis har flere år til at forberede sig på en større russisk trussel.
Tværtimod mener tænketanken, at risikoen for et begrænset russisk militærangreb mod et NATO-land kan opstå tidligere end den tidsramme omkring 2029 og 2030, som flere europæiske lande hidtil har arbejdet med.
Det er en bekymring, som professor Jo Jakobsen, ekspert i international politik og sikkerhedspolitik ved NTNU, deler.
Kan ske før 2029
ISW mener, at NATO hurtigt bør forberede sig på muligheden for et begrænset konventionelt russisk angreb.
Et muligt scenarie kan ifølge tænketanken være et begrænset angreb med eksempelvis droner, missiler eller landstyrker mod et NATO-land med det formål at teste alliancens sammenhold og reaktion.
ISW understreger samtidig, at det ikke betyder, at Rusland nødvendigvis står foran et sådant angreb.
Pointen er, at NATO efter tænketankens vurdering ikke bør basere sin planlægning på en antagelse om, at truslen først bliver reel omkring 2029 eller 2030.
Jo Jakobsen går heller ikke af vejen for muligheden.
“Det er ret tænkeligt, at Rusland vil udføre en begrænset militær aktion mod et NATO-land længe før 2029,” siger han til Dagbladet.
Frygter alvorlig fejlberegning
Ifølge Jakobsen er en af de største farer, at Rusland fejlvurderer, hvor langt landet kan gå, før NATO reagerer.
Han peger på, at Rusland efter hans vurdering har været villig til at tage større risici i 2025 og 2026. Samtidig mener han, at Vestens reaktion har været for tøvende.
Det kan i sidste ende føre til en mere alvorlig operation, hvor menneskeliv går tabt og egentlige krigshandlinger finder sted, vurderer professoren.
Rapport peger på russisk kampagne
Advarslen kommer på baggrund af en ny omfattende rapport fra ISW.
Tænketanken vurderer, at en række russiske handlinger mod europæiske lande skal ses som dele af en koordineret kampagne frem for enkeltstående hændelser.
Rapporten fremhæver blandt andet sabotage, droneaktivitet og andre handlinger rettet mod europæiske mål.
Et centralt eksempel er droneangrebet ved Leipzig/Halle Lufthavn den 5. august. Tyske myndigheder erklærede senere, at Rusland stod bag hændelsen.
Jakobsen mener ligeledes, at antallet af hændelser gør det svært at betragte dem som tilfældige.
NATO skal være klar
ISW peger derfor på, at NATO og de europæiske lande bør øge deres beredskab og forberede sig på flere forskellige scenarier.
Tænketanken mener blandt andet, at NATO bør accelerere oprustningen, lære af krigen i Ukraine og planlægge efter, hvad Rusland allerede med sine nuværende militære kapaciteter kan være i stand til.
Samtidig understreger rapporten, at NATO fortsat har mulighed for både at afskrække og imødegå den russiske trussel, hvis alliancen handler samlet og forbereder sig i tide.
For Jakobsen er den mest bekymrende risiko, at Moskva misforstår grænsen for, hvad NATO vil acceptere.
“Det kan ske hurtigt,” siger han om risikoen for en russisk fejlberegning.
