Forside Udland Tragedie i populært ferieparadis: Forældre fandt deres treårige datter livløs

Tragedie i populært ferieparadis: Forældre fandt deres treårige datter livløs

Lanzarote
Shutterstock.com

Familien havde kun været på ferie i to dage, da deres værste mareridt pludselig blev til virkelighed.

Det skulle have været en hyggelig familieferie på den populære spanske ferieø Lanzarote.

Familien var ankommet blot to dage tidligere, men onsdag udviklede ferien sig pludselig til alle forældres værste mareridt.

Deres blot treårige datter var væk.

Forældrene begyndte at lede efter hende og gik ud på terrassen ved deres feriebolig i byen Tinajo.

Her gjorde de det tragiske fund.

Fundet i swimmingpoolen

Den treårige pige blev fundet livløs med ansigtet nedad på bunden af swimmingpoolen.

Det oplyser platformen for sikkerhed og forebyggelse af drukneulykker ‘Canarias, 1.500 Km de Costa’ i en udtalelse på Facebook.

Ifølge organisationen kunne pigen ikke svømme.

Forældrene slog straks alarm og ringede 112, hvorefter redningsmandskab rykkede ud.

Efter omkring 20 minutters avanceret hjerte-lunge-redning lykkedes det redderne at få liv i den lille pige.

Dermed opstod der kortvarigt håb om, at hendes liv kunne reddes.

Det skriver Thesun.

Døde på hospitalet

Pigen blev efterfølgende bragt til Dr. Molina Orosa Hospital i byen Arrecife.

Her endte historien imidlertid tragisk.

Den treårige pige døde efter ankomsten til hospitalet, oplyser ‘Canarias, 1.500 Km de Costa’.

Drukneulykken fandt sted onsdag kort før klokken 18 lokal tid.

Ifølge den britiske avis The Sun var familien ankommet til Lanzarote blot to dage inden tragedien.

Det fremgår ikke, hvilket land den treårige pige og hendes forældre kommer fra.

Myndighederne har nu iværksat en undersøgelse, der skal forsøge at fastslå de nærmere omstændigheder omkring den tragiske drukneulykke.

Ads by MGDK